BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du drevet af en ambition om at skabe gode projekter inden for hospitalsbyggeri, hvor du hovedsageligt i denne stilling er tovholder på projekt- og byggeledelsen af projekter på vores Silkeborgmatrikel og til dels i Viborg, så skal du læse videre her.
I Byggeri og Projekt stræber vi efter at skabe de bedste rammer for vores hospitaler i HE Midt. Det betyder for os, at vi vil være en dygtig bygherre, der stiller de rigtige spørgsmål og opstiller de rigtige krav. Vi sætter en ære i at føre projekter igennem alle faser fra plan, projektering, udbud, udførelse, byggeledelse og idriftsættelse.
Vi er et specialiseret team af dedikerede medarbejdere, der lægger vægt på et godt kollegialt miljø, hvor sammenhold, fleksibilitet, selvstændighed, gå på mod og teamspirit er vigtige elementer i dagligdagen. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø med gode arbejdsrammer, frihed under ansvar, flexordning, humør og mulighed for at uddanne og videreudvikle sig.
Om stillingen
Vi beskæftiger os med mange forskellige typer af opgaver, som varierer i både omfang og kompleksitet. Vi gennemfører både ombygninger og renoveringer i eksisterende bygninger samt nybyggeri. Som eksempler kan nævnes renoveringer af sengeetager, etablering af nye operationsstuer, udbygning af et intensivt afsnit og nybygning af nye logistikfunktioner - alle eksempler, hvor både byggefaglighed, kendskab til AB-systemet og udbudsregler, procesoptimering og økonomistyring mv. kan komme i spil.
Vi søger en projektleder med fokus på byggeledelse til at hjælpe os i en travl hverdag.
Som projektleder skal du have mod på at varetage selvstændig projektledelse og byggeledelse på dine "egne" projekter, og du skal være velbevandret i byggeriets faser. Det er vigtigt, at du kan arbejde dedikeret og selvstændigt og skabe overblik for ledelsen og dine kollegaer i dine opgaver. Du vil få den backup du har brug for i et godt samarbejdende projektlederteam.
Du kommer primært til at arbejder med projekt- og byggeledelse på nogle større projekter på Regionshospitalet Silkeborg.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Projektlede større og mindre byggeprojekter – med fokus på overholdelse af tidsplaner, struktur, økonomi, kvalitet samt tydelig og god kommunikation
- Være bygherrerepræsentant på byggepladserne
- Gennemføre selvstændig byggeledelse
- Følge op på aftaler og sikre, at deadlines overholdes
- Sikre at byggeprojekter gennemføres med hensynstagen til både byggeri og hospitalsdrift
- Koordinere byggeprojekter med relevante interessenter
Jobbet har for de fleste en stejl læringskurve, da hospitalsbyggeri har mange interessenter, er teknisk komplekst og super spændende. Det er derfor en fordel, men ikke en nødvendighed, at du kender til hospitalsbyggeri. Det vigtigste er, at du er en god projektleder/byggeleder, hurtigt opfattende, selvstændig og god til at spørge, når du er i tvivl.
Om den rette ansøger
Vi ser gerne, at du:
- Du skal have en relevant byggefaglig baggrund eksempelvis ingeniør, konstruktør eller lign. Vi ser gerne, at du har erfaring, men vi opfordrer alle, der kan se sig i opgaven til at søge - din tilgang til opgaverne er afgørende.
- Er udadvendt. Jobbet har en stor kontaktflade, så det er vigtigt, at du har let ved at tale med mennesker.
- Er "en afslutter". Du skal være struktureret, have overblik og kunne motiveres af at "sætte flueben".
- Trives med en hverdag med både "papirarbejde" på kontoret og byggeledelse på pladsen.
- Har et godt humør, er positiv og udadvendt – og tåler en humoristisk omgangstone.
- Er flydende i dansk skrift og tale.
Om afdelingen
Byggeri og Projekt står for Kvalitetsfondsbyggerierne i Viborg samt alle øvrige byggeprojekter, vedligehold og renoveringer af HE Midts bygninger i Skive, Viborg, Hammel og Silkeborg. Afdelingen har også ansvar for at forvalte, hvordan alle HE Midts kvadratmeter (knap 250.000 m2) skal anvendes, herunder lokalerokader og de helhedsplaner, der overordnet styrer disse opgaver. Vi vedligeholder HE Midts tegningsarkiv, arbejder løbende med digitalisering, bæredygtigt byggeri, bygningssyn, mv.
Afdelingen har et tæt samarbejde med bl.a. Teknisk Afsnit.
Afdelingen refererer til hospitalsledelsen og indgår organisatorisk i et hospitalsfællesskab på HE Midt.
Se mere om Byggeri og Projekt på vores hjemmeside: Byggeri og Projekt - Hospitalsenhed Midt - Fagperson Hospitalsenhed Midt
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt består af regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive – der tilsammen danner en hospitalsenhed med en stærk faglig profil. I kraft af specialernes kompleksitet og bredde er hospitalsenheden en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. De fire hospitaler med tilsammen ca. 4.400 medarbejdere har årligt ca. 355.000 ambulante besøg og udskriver ca. 50.000 patienter efter indlæggelse.
Ansættelsen
Det er en fast fuldtidsstilling på 37 timer. Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste i Hospitalsenhed Midt's afdeling for Byggeri og Projekt på Regionshospitalet Viborg. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Projektchef Jeppe Juul Hansen, mobil 51491174 eller byggefaglig koordinator Peter Sylvest, mobil 41763943.
Du kan læse mere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.
Ansøgningsfrist
Vi har brug for dig – så send os din ansøgning. Du søger stillingen ved at klikke på ”søg job” vedhæft din ansøgning med dokumentation for uddannelse, herunder eksamensbevis, CV m.v.
Ansøgningsfrist d. 21. juni 2023 (men vi holder løbende øje med din ansøgning). Samtaler holdes d. 23. juni. Tiltrædelse d. 1. august eller snarest muligt.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Toldbodgade, 12, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/projektleder-og-byggeleder-med-fokus-pa-det-samlede-byggeri-soges-til-byggeri-og/33ssm1/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845713