Projektleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Projektleder med naturfagligt fokus

Har du lyst til at være del af en arbejdsplads, som har førertrøjen på, hvad angår naturgenopretningsprojekter og unik natur?

Viborg Kommune er en af landets største kommuner med mange store habitatområder og et hav af spændende naturprojekter. Vi har nu mulighed for at tilbyde en spændende stilling, da vi har brug for en kollega med nye kræfter og ambitioner indenfor naturområdet, og som trives med at styre projekter.


Natur og Vand i Viborg Kommune søger derfor snarest muligt en ny kollega i en fast stilling, der skal varetage projektlederopgaver inden for naturområdet.

Natur og Vand har 25 medarbejdere og er en del af Teknik & Miljø-forvaltningen. Vi varetager Viborg Kommunes opgaver med naturbeskyttelse, vandløb, naturgenopretningsprojekter, naturpleje samt kommunens parker og skove. Afdelingen er opdelt i 3 selvstyrende teams, hvor den enkelte medarbejder har råderum og muligheder for at påvirke tilrettelæggelse og løsning af arbejdsopgaverne.

Du vil blive en del af team Park, Skov og Natur, der bl.a. varetager opgaver inden for drift af parker, skove og naturarealer, diverse anlægsopgaver og udviklingsprojekter. Vi gør os meget umage med at integrere forskellige fagligheder, og vi har et rigtigt tæt og velfungerende samarbejde på tværs af natur, vandmiljø, biodiversitet i vand og på land.

Dine arbejdsopgaver

vil primært være projektledelse i forbindelse med Viborg Kommunes deltagelse i et stort LIFE-IP-projekt. Herunder naturgenopretnings- og naturplejeprojekter, både i og udenfor kommunens 8 Natura 2000-områder. I din projektstyring vil du både skulle sikre, at tiden overholdes, leverancernes kvalitet og at økonomien hænger sammen.

  • Projektstyring og -ledelse af Viborg Kommunes del af LIFE-IP Natureman
  • Realisere overordnede og tværgående helhedsplaner for store sammenhængende områder
  • Planlægge, igangsætte og styre projektaktiviteter, herunder sikre budget og leverancer i projektet, bestillinger til driftsafdeling, eventuelle udbud mv.
  • Udarbejde pleje-/handlingsplaner for mindre konkrete delområder
  • Dialog og aftaler med private lodsejere om konkrete genopretningstiltag eller naturplejeaktiviteter

Du forventes desuden at blive inddraget i teamets øvrige udviklingsopgaver, herunder andre projektleder-opgaver i afdelingen.


Dine kvalifikationer


Det er en forudsætning, at du har lyst og evne til at arbejde i en politisk ledet organisation og har blik for forvaltningens samlede opgaver og formål. Vi forventer, at dine personlige kompetencer gør, at du:
  • har stærke projektledelseskompetencer.
  • skaber følgeskab og resultater i samarbejde med interne og eksterne parter.
  • har struktur og overblik, er systematisk og kan tænke i helheder med afvejning af forskellige interesser.
  • er engageret, arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.
  • er god til at kommunikere i både skrift og tale.
  • har flair for kontakt til lodsejere/landmænd og øvrige interessenter.
  • kan tænke i driftsmæssige opgaver på en rationel måde.
  • har kørekort.
  • har let til smil og et godt humør.

På det faglige område vægter vi følgende kvalifikationer:
  • Du har erfaring med projektledelse.
  • Du har kendskab til naturgenopretning og -pleje og viden om virkemidler, naturplejemetoder og -effekt
  • Du har kendskab til landbrugsstøtteordninger og tilskudsmuligheder.
  • Du kan udnytte viden og kompetencer til planer for større områder.
  • Du har kompetencer inden for sagsbehandling i en offentlig forvaltning.
  • Du har erfaring med brug af GIS.
  • Du er uddannet som agronom, forstkandidat eller anden jordbrugsakademiker, biolog, ingeniør eller lignende.
  • Du er lyttende og kan føre en positiv dialog med interessenter.

Vi tilbyder
  • et arbejde i en værdibaseret organisation, hvor de 4 personalepolitiske værdier er mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod.
  • en ambitiøs og spændende arbejdsplads med højt aktivitetsniveau og faglige udfordringer.
  • et godt fagligt og socialt miljø, engagerede kollegaer med humoristisk sans og en uformel omgangstone i respekt for hinanden.
  • en administrativ organisation i bevægelse og placeret i et flot og moderne rådhus med åbne kontormiljøer og god kantine.

Vil du vide mere om stillingen

Kontakt afdelingsleder for Natur og Vand, Daniel Lindvig, tlf. 87 87 55 20 eller biolog Tina Bøje Clausen, tlf. 87 87 55 57.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder lokal forhandling. Arbejdstiden er 37 timer om ugen (flextid), og stillingen er omfattet af aftale om ”Ny Løn”. Den fysiske placering er Viborg Rådhus, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg.

Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 3. januar 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 15. januar 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Natur og Vand, Prinsens Alle, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955093

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook