Projektmedarbejder til Personale og Organisation - tidsbegrænset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Projektmedarbejder med flair for koordinering og stærke skriftlige formidlingsevner søges til en tidsbegrænset stilling i Personale og Organisation

Kan du koordinere, skabe overblik og bidrage til fremdrift i en proces, hvor vi skal overgå fra vores nuværende intranetplatform til en ny? Er du en dygtig skriftlig formidler med et skarpt brugerperspektiv? Har du erfaring med MS365? Så er du måske vores nye projektmedarbejder i Personale og Organisation.

Om jobbet
Personale og Organisation er en central stabsfunktion, som understøtter kommunens ledelse og arbejdspladser på alle niveauer, herunder også MED- og arbejdsmiljøorganisationen. Vores intranet, Vicki, er en væsentlig platform for vores formidling til ledere, administrative medarbejdere og andre nøglepersoner om generelle forhold, fælles retningslinjer og vejledninger på hele HR- og personalefeltet.

Vi skal overgå fra vores nuværende intranetplatform til en ny i 2024. Det er vores kommunikationsafdeling, som leder overgangen for hele organisationen, men vi har brug for ekstra kræfter til at løfte opgaven internt i Personale og Organisation.

I jobbet skal du varetage rollen som koordinator for Personale og Organisation i arbejdet med overgang til nyt intranet, og de konkrete opgaver er:

  • Design og konfigurering af den nye platform sammen med Kommunikationsafdelingen og koordinatorer fra øvrige områder
  • Uddannelse og understøttelse af redaktører (vi har pt. fire redaktører i Personale og Organisation, hvoraf du selv er den ene)
  • Koordinere og sikre fremdrift i Personale og Organisations arbejde med overgang til nyt intranet
  • Du er selv producerende i vores interne overgang til nyt intranet, det vil sige at du også selv har redaktøropgaver, og du skal forvente at disse opgaver fylder en stor del af din arbejdstid

Ud over den primære opgave med overgang til nyt intranet kan der ad hoc være forskellige kommunikationsopgaver i relation til øvrige indsatser i Personale og Organisation, som du skal bidrage til.

Du bliver en del af en arbejdsplads med et stærkt tværfagligt miljø, og du får rig mulighed for at tanke op både fagligt og socialt. Vi brænder for det, vi laver, og vi er ambitiøse i forhold til hele tiden at gøre det bedre.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende, men vi forventer at du kan sige ja til følgende:
  • Du har erfaring med kommunikation i store organisationer Du evner at formidle fagligt stof i et letforståeligt sprog og i en kortfattet form
  • Du har en god organisationsforståelse med et skarpt blik for brugerperspektiver og -involvering.
  • Du går pragmatisk til opgaverne og evner at balancere mellem faglig ambition og de organisatoriske rammer og vilkår for opgaveløsningen
  • Hvis du har erfaring med intranet og MS365 er det absolut en fordel i stillingen

Om os
Viborg Kommune har cirka 7.000 ansatte. Du får din daglige gang på vores flotte og moderne rådhus i et åbent kontorfællesskab.
I Personale og Organisation er vi 31 medarbejdere fordelt på to afdelinger: HR og Arbejdsmiljø samt Løn og Personale, der samlet understøtter organisationen med højtspecialiseret viden og udviklingsprocesser inden for hele HR- og personalespektret. Vi arbejder med en bred vifte af opgaver – fra ledelses- og organisationsudvikling og understøttelse af MED- og arbejdsmiljøorganisation til lønadministration, forhandling, personalejura og analyser af data på personaleområdet.

Organisatorisk vil du være forankret i HR og Arbejdsmiljø med reference til afdelingslederen. Opgaveløsningen omkring overgang til nyt intranet foregår dog i tæt samspil med den samlede ledergruppe i Personale og Organisation.

Læs mere om at være ansat i Viborg Kommune på viborg.dk: Vores værdier, ledelsesgrundlag og MED-aftale - Viborg Kommune

Løn og ansættelse
Der er tale om en midlertidig stilling (9-12 måneder) på 30-32 timer ugentligt. Stillingen er ledig til besættelse 1. maj 2024 eller hurtigst muligt.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaring.

Få mere at vide
Hvis du har spørgsmål om jobbet og opgaverne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Diana Vig Lehmann på telefon 41 71 90 47 (efter den 2. april).

Samtaler afholdes mandag den 22. april om eftermiddagen

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

HR og Arbejdsmiljø, Prinsens Alle, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017757

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook