BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
1 fast stilling som projektsygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt, Hjertesygdomme Forskning,
Regionshospitalet Viborg, ønskes besat august/september 2023.
Stillingerne er uden vagter, primært dagtid, 37 timer pr. uge eller efter aftale.
Om stillingen
Brænder du for at arbejde indenfor det kardiologiske speciale, og har du lyst til at arbejde med
lægemiddelforskning i Hjertesygdomme, så er du måske vores nye kollega. Din opgave bliver
at deltage i og gennemføre forskningsprojekter i samarbejde med relevante
samarbejdspartnere og de øvrige projektsygeplejersker i Forskningsenheden.
Vores team består af 1 leder af forskningsenheden, 4 projektsygeplejersker, 2
forskningsbioanalytikere og 2 sekretærer. Der er desuden et integreret samarbejde med de
forskningsaktive læger.
Der foregår meget forskning på specialiseret niveau - og aktuelt er vi med i 18
internationale studier inden for lipid, arytmier, iskæmi og hjertesvigt. Afdelingen er
meget anerkendt for sine tiltag.
Som projektsygeplejerske varetager du de administrative, koordinerende sygeplejemæssige
opgaver i forbindelse med gennemførelse af de forskningsprojekter, du primært vil blive
tilknyttet.
Dette sker i tæt samarbejde med de forskningsansvarlige læger og øvrige
projektsygeplejersker. Der foregår også et tæt samarbejde med de eksterne
samarbejdspartnere, der varetager kvalitetssikring og kontrol af projektudførelsen, hvor
indføring af data i elektronisk database vil blive en af dine opgaver. Der forventes desuden, at
du deltager i investigatormøder (internationalt) og evt. kurser indenfor specialerne.
Desuden får du som projektsygeplejerske egne projektpatienter i tætte forløb, hvor du er
tilknyttet som primær projektsygeplejerske.
Din ledelsesreference er lederen af forskningsenheden i Hjertesygdomme.
Vi forventer:
- At du har mange års erfaring som hjertesygeplejerske
- At du har erfaring som projektsygeplejerske indenfor det kardiologiske speciale
- At du er certificeret i Good Clinical Practice (GCP)
- At du har gode IT kompetencer, og let kan lære nye computerbaserede databaser
- At du kan begå dig på engelsk, såvel skriftligt som mundtligt
- At du kan arbejde systematisk, struktureret og er fleksibel
- At du kan arbejde ansvarsbevidst og selvstændigt
- At du har gode samarbejdsevner og kommunikative kompetencer
- At du har gode pædagogiske sygeplejefaglige kompetencer
Vi kan tilbyde:
- Et engageret team bestående af projektsygeplejersker,læger, bioanalytikere og
- sekretærer
- God introduktion og oplæring
- En alsidig, udfordrende og spændende hverdag med mange forskningsprojekter
- Kontinuerlige og individuelle patientforløb
- Stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse
- Tæt samarbejde med personalet i både sengeafsnit og klinik samt eksterne
samarbejdspartnere.
I helt særlige force majeure tilfælde, må der påregnes klinisk arbejde.
Om Hjertesygdomme
Hjertesygdomme er en fælles betegnelse for Hjerteafsnit, Hjerteklinik og Hjertesygdomme
Forskning. Hjertesygdomme blev en selvstændig afdeling pr. 1. januar 2014 og har fælles
chefsygeplejerske med Medicinsk Afdeling. Der er et stort tværfagligt samarbejde med
Medicinsk Afdeling med fælles kvalitetsteam i stabsfunktion til afdelingsledelsen. Der arbejdes
meget innovativt både i sengeafsnittet og i klinikken. Der er udarbejdet visioner og strategier
for Hjertesygdomme, der kan findes her.
Hjertesygdomme Forskning
Hjertesygdomme er meget anerkendt indenfor flere subspecialer af kardiologien. Forskningen
varetages på specialiseret niveau. Vi er et dedikeret personale, hvor vi arbejder tværfagligt, og
har meget focus på faglig udvikling, hvorfor vi deltager i temadage og anden relevant
undervisning. Vi har egne kontorer i administrationsbygningen og faste konsulentrum i
Hjerteklinikken.
Hjerteklinik Viborg er et stort ambulatorium med ca. 18.000 besøgende patienter årligt.
Klinikken har gennem de senere år omlagt en del patientforløb fra indlagte til ambulante forløb
og arbejder kontinuerligt på at optimere patientforløbene. Hjerteklinik Viborg har en høj grad
af opgavedeling mellem læger og sygeplejersker. Der er etableret tværfaglige subspecialer
indenfor bl.a. AFLI, AK, arvelige hjertesygdomme, lipid, hjertesvigt, rehabilitering, pace mfl.
Derudover udfører vi pacemakerimplantationer samt HjerteCT undersøgelser.
Hjerteafsnittet er et stort sengeafsnit, der har ca. 3.400 patientforløb årligt, hvor
hovedparten af patienterne modtages akut. Afsnittet har 23 sengepladser, og har en
Dagklinik. Vi modtager indkaldte patienter til elektive undersøgelser og behandlinger. Akutte
modtages direkte i afsnittet. Vi kan overvåge patienter med telemetri og stationære
scoper/mobile scoper. Derudover varetager vi observation og beskrivelse af telemetrier fra
andre sengeafsnit i hospitalet.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg,
Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Lemvig og Regionshospitalet Skive
og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fem regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil
og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede
hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale
m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt,
Hjertesygdomme.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til projektsygeplejerske, Hanne
Arp tlf. 7844 8227, samt chefsygeplejerske Anne Dorthe Bjerrum tlf.: 24760238
Din ansøgning
Din ansøgning, indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig
erfaring, skal være os i hænde senest tirsdag d. 22. juni 2023.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag d. 28. juni 2023.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/projektsygeplejerske-til-hjertesygdomme-forskning-hospitalsenhed-midt/z13673/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845818