Psykolog til rehabiliterende pladser i Gødstrup - Gør en forskel for komplekse psykiatriske problemstillinger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet psykolog? Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med komplekse psykiatriske problemstillinger og evt. misbrug? Har du flair for kreative løsninger og kan du møde patienten lige der hvor han/hun er, og har du lyst til at arbejde i Gødstrup pr. 1/3 2025 - så har De Rehabiliterende Pladser, S1 en plads på holdet.  
 

Forventet tiltrædelse: 1. november 2024 eller efter aftale. 
 
Pr. 1/7 2024 blev De Særlige Pladser omlagt til Rehabiliterende Pladser. De Rehabiliterende Pladser består af 16 pladser i Viborg og 11 pladser i Skejby.  De rehabiliterende pladser er målrettet patienter, der: 

Er diagnostisk afklarede og har svære psykiske lidelser (hhv. psykoselidelser (DF20) og affektive lidelser (DF30))  

Er uden for den akutte fase 

Er fyldt 18 år og har givet informeret samtykke.   

De Rehabiliterende Pladser er bindeled mellem behandlings- og socialpsykiatrien, patienterne bliver visiteret gennem psykiatrien til en rehabiliterende indlæggelse i 6 måneder, med mulighed for forlængelse. 
 
Vi arbejder ud fra patientens mål og drømme. Du vil indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde mellem speciallæge, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter samt elever og studerende. 
 

Hvad siger patienterne om at være indlagt på S1: 

“Jeg kunne ikke stoppe mit voldsomme kokainmisbrug selv til sidst, så det var en god måde at få stoppet mig selv. Jeg har jo selv søgt om at komme i behandlingen, så jeg er her frivilligt. Det gør jeg selv føler ejerskab over den positive udvikling. Jeg kan få besøg af min kæreste, hvilket er en kæmpe moral booster. På S1 er der sødt personale og patienter Følte mig velkommen siden dag 1. Eneste minus er –til tider firkantede regler” :-)   

  
Dine arbejdsopgaver

  • Behandlingsopgaver som tests og bistand ved risikovurderinger. 
  • Deltage i ugentlige tværfaglige konferencer. 
  • Samtaleforløb med patienterne. 
  • Sagssupervision af personale. 

Dine kvalifikationer

  • Erfaring med psykiatriske undersøgelser, testning og behandlingsarbejde. 
  • Evne til at reflektere over egen praksis. 
  • Fagligt og personligt stærk samt fleksibel. 
  • Kendskab til kognitiv terapi vil være et plus. 
  • Erfaring med supervision - både individuelt og i grupper. 
  • Kendskab til og erfaring med risikovurderinger som HCR-20, START og BVC. 
  • Vilje og evne til tværfagligt samarbejde vægtes højt.  
  • Psykiatrisk erfaring foretrækkes. 

 

Vi kan tilbyde: 

  • Spændende arbejdsmæssige udfordringer og høj faglighed. 
  • Fagligt kompetente og engagerede kolleger, hvor der er plads til faglig støtte, udvikling og sparring.  
  • Mulighed for at arbejde intensivt med målgruppen, inden for især den kognitive referenceramme. 
  • Et godt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone. 
  • Relevant supervision. 

Lyder stillingen som noget for dig, så send os en ansøgning via linket med dokumentation for uddannelse samt CV. 

 
Ansøgningsfrist: Den 17/9 2024, ansættelsessamtaler afholdes den 23/9 2024. 
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 
 
Vil du vide mere? 
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos oversygeplejerske Jeanette Hougaard Borup tlf.: 20468432 eller klinisk ansvarlig sygeplejerske/souschef Krestina Siig Jepsen tlf.: 78474081. 
 
Derudover kan du finde mere information om de rehabiliterende pladser på: De rehabiliterende pladser i behandlingspsykiatrien - Psykiatrien i Region Midtjylland - til fagpersoner (rm.dk) 
 

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Søndersøparken 1, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102204

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook