BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
PsykologCentret i Viborg og Skive søger en engageret psykolog, som brænder for at gøre en forskel. Vi leder efter en, hvor det ligger naturligt at arbejde ud fra en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang med afsæt i den kognitive ramme. Det fortrækkes, at du er autoriseret psykolog, men vi ser også gerne en ansøgning fra dig, som ikke er autoriseret. Du vil få arbejdsopgaver både i Viborg og Skive-afdelingen. Stillingen er på 37 timer, og du vil få fast kontor i vores Viborg-afdeling.
Om jobbet
Dine primære opgaver vil være:
- Samtaleterapi
- Supervisionsopgaver
Det vil derfor være en fordel, hvis du har kompetencer indenfor et eller flere af disse områder:
- Samtaleterapi – både individuelt og med par
- Autisme
- ADHD
- Psykiatri
- Udviklingshæmmede
- Neuropsykologi
- Test og udredningserfaring
Vi tilbyder:
- Et spændende og udfordrende job i en professionel og dynamisk organisation
- Et inspirerende arbejdsmiljø med erfarne kolleger og faglige udviklingsmuligheder
- Mulighed for at udvikle din psykologfaglige praksis
- Supervision og oplæring i vores metoder, samt intern uddannelse i KRAP
Hvem er vi?
Vi er en privat psykologpraksis i rivende udvikling med lige omkring 30 ansatte, som har en bred vifte af faglige kompetencer. Vores vision er at servicere vores kunder og klienter med faglig og etisk høj kvalitet. Vi arbejder udviklingsorienterede med vores faglige kompetencer og omsætter dem i mødet med vores klienter og kunder. Igennem snart 20 år har PsykologCentret løst højt specialiserede vidensopgaver indenfor terapi, supervision, kursusvirksomhed, psykologiske undersøgelser, konsulentopgaver, organisationsopgaver, projektarbejde i både Danmark og udlandet, og så er vi VISO-leverandører for Socialstyrelsen med flere delaftaler på børne- og voksenområdet.
Vores værdier:
Vores teoretiske tilgang er KRAP - Kognitiv, Ressourcefokuseret, og Anerkendende Praksis - som er udviklet i PsykologCentret og vores tilgang tager afsæt i metoderne, beskrevet i KRAP-bøgerne, som er det grundlag vi bl.a. også laver vores kursusvirksomhed på. Læs mere om os på vores hjemmeside www.KRAP.com. Det er vigtigt for os, at vi alle har en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang overfor kolleger, kunder, klienter og øvrige samarbejdspartnere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
PSYKOLOGCENTRET VIBORG ApS, Ll. Sct. Peder Stræde, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930042