Psykomotorisk terapeut søges til socialpsykiatrisk miljø med fokus på borgeres livskvalitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med psykisk sårbare yngre voksne med komplekse psyko-sociale problemstillinger? Vil du udvikle dine kompetencer inden for det socialpsykiatriske område? Trives du med tværfagligt teamarbejde på en arbejdsplads i udvikling, som vægter den faglige kvalitet og prioriterer tid og ro til fordybelse til hver enkelte borger? Så er du måske vores kommende kollega. 

Hos Specialområde Socialpsykiatri Voksne, søger vi lige nu en psykomotorisk terapeut, som værdsætter det stærke tværfaglige miljø og som har lyst til at understøtte psykisk sårbare menneskers håb og drømme gennem en professionel og nysgerrig tilgang til opgaverne.

Som psykomorisk terapeut på Sct. Mikkel vil du blive en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor du vil være med til at styrke oplevelsen af livskvalitet for vores borgere gennem aktiviteter og støtte i hverdagen. På Sct. Mikkel vil du arbejde med alsidige arbejdsopgaver, og sammen med teamet bidrager du til at sikre kvaliteten af vores kerneopgave ved at gå i dybden med psykiatrisk sygdom og samtidig sikre den somatiske indsats. Det er derfor vigtigt at du er nysgerrig på at modtage relevant oplæring inden for diagnoser som skizofreni, misbrug og personlighedsforstyrrelser.

Vi søger en ny kollega der:

  • har et solidt fagligt fundament og kan give vores borgere redskaber til at styrke sammenspillet mellem krop og psyke.
  • besidder lysten til personlig og faglig udvikling i en specialiseret indsats.
  • besidder gode kommunikative evner og er medinddragende i forhold til borgeren.
  • ser mulighed i hver enkelt beboers livsproces.
  • med gode samarbejdsevner kan støtte op om det gode teamarbejde.
  • kan udfolde monofaglige kompetencer i et tværfagligt team.


Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i udvikling med stor fokus på faglig- og personlig udvikling og trivsel.
  • Et helt særligt kollegial samarbejde med dygtige kollegaer og med sparring på tværs af faglighed.
  • En meningsfuld hverdag på en arbejdsplads med tid til fordybelse i den enkelte borger.
  • Fokus på monofaglige opgaver ind i en fælles kerneopgave.
  • Kompetenceudvikling og opkvalificering inden for flere metoder og tilgange som bruges i hverdagen på bostedet herunder kan bl.a. nævnes NAU og LA2.

Om Sct. Mikkel
Sct. Mikkel er et af botilbuddene inden for Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) ved Region Midtjylland. Sct. Mikkel er et døgndækket botilbud for voksne, der i kortere eller længere perioder har brug for en specialiseret indsats i et trygt, rummende og stimulerende miljø. Her bor fortrinsvist yngre, voksne mennesker med komplekse psykosociale problemstillinger. Sct. Mikkel har fokus på en recovery-orienteret psykosocial rehabiliterende indsats, hvor den enkelte borger får mulighed for at mestre eget liv.

Sct. Mikkel består af 36 boliger under almenboligloven med støtte efter servicelovens §§ 83-85 samt lejligheder efter servicelovens §107 - 108.

Ansøgning og ansættelse
Vi forestiller os at stillingen er fuldtid men den kan tilpasses den rette kandidat.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk.

Ansøgning med bilag sendes via linket senest d. 17. juni 2024. Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest d. 1. august 2024. 

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Sebastian Villadsen på tlf. Tel. 5143 1114 eller mail SEBANI@rm.dk eller tilbudsleder Eva Nedergaard på tlf.: 3053 7317 eller mail evaskov.nedergaard@social.rm.dk 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Søndersøparken, 3, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055212

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook