Region Midtjylland har modtaget tusindvis af Pfizer-vaccine doser til brug i denne uge

Profilbillede
dato

Torsdag den 15. april i uge 15 modtog Region Midtjylland ca. 46.800 doser Pfizer-vacciner mod Covid-19. Disse skal bruges i uge 16.

Ugens leverance på de mange Pfizer-vacciner skal bruges på vaccination og re-vaccination af borgere i de nu inviterede målgrupper. Alle tildelte doser bruges på vaccination i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens prioriteringer.  

Den nu inviterede målgrupper er: 

  1. Beboere i plejebolig mv.
  2. +65-årige, der modtager både praktisk hjælp og personlig pleje.
  3. Personer født i 1936 og ældre (+85-årige).
  4. Social- og sundhedspersonale.
  5. Personer med sygdomme og tilstande, der medfører særlig øget risiko for alvorligt forløb ved Covid-19.
  6. Pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved Covid-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
  7. Personer født i 1937 til 1941 (80-84-årige).
  8. Personer født i 1942 til 1946 (75-79-årige).
  9. De ældste årgange blandt personer født i 1947-1956 (64-74-årige).

Region Midtjyllands regionsrådsformand, Anders Kühnau (S) fortæller, at det på nuværende tidspunkt går godt med at få rullet vaccinerne ud i Region Midtjylland. Hver eneste vaccine, der bliver tilsendt, bliver brugt, og der vaccineres derfor på livet løs.  

Vaccinationen mod Covid-19 er et tilbud, som borgerne frit kan til- eller fravælge. Tilbuddet gælder til vaccinen er givet.  

Det er en stor aktion at sætte i værk, når alle borgerne skal vaccineres. Det er derfor uundgåeligt, at der vil ske fejl. Den største udfordring lige nu, er dog, at der mangler vacciner.  

Hvem har allerede modtaget vaccinen? 

Godt 108.600 antal borgere i Region Midtjylland er færdigvaccinerede den 15. april, svarende til 8,1%. Cirka 225.300 borgere, svarende til 16,9% har påbegyndt vaccinationen mod Covid-19, og det vil sige, at de har fået den første ud af de to vaccinedoser.

Cirka 5.200 borgere, som bor på et socialt botilbud, er også færdigvaccinerede. Det skyldes et godt samarbejde med egnens praktiserende læger og kommuner.  

Book ledige vaccinetider på vacciner.dk 

Fra den 13. april er hjemmesiden www.vacciner.dk ændret, så borgere i de kommende fire uger mod hidtil to uger, kan booke ledige vaccinetider. Før ændringen af hjemmesiden havde borgere problemer med, at de alene blev tilbudt vaccination uden for Region Midtjylland.

Den nye ændring skal gøre det lettere for inviterede borgere at booke en ledig vaccinetid i deres nærområde. På vacciner.dk vil der altså blive vist ledige vaccinetider fra de ti nærmeste vaccinesteder, såfremt, der gør sig nogle ledige tider gældende.  

Hvis det ikke er muligt at booke en lokal tid på vacciner.dk, så tjek efter og prøv igen senere. Vaccinestederne opretter løbende nye vaccinetider i takt med, at regionen har sikkerhed for leverancerne og har sikret sig, at de har nok vacciner. 


Kilde: Redaktion

Seneste på facebook