Region Midtjylland: Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Sengeafsnit for retspsykiatri (R1), 5. etage

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Regionspsykiatrien Midt


Skal du være en del af et sengeafsnit med fokus på fællesskab, faglighed, forebyggelse og fornyet håb? Og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i en af landets bedste psykiatriske afdelinger? - Så har vi lige nu, fra 1. november 2023 eller snarest herefter, en ledig plads på holdet som sygeplejerske/social- og sundhedsassistent i Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg på 5. etage.

 
Tid til relationerne
På R1 fokuserer vi mere på mennesket end diagnose og dom. Da vores patienter ofte er hos os i 3-5 år eller længere, har man mulighed for at skabe vigtige og dybe relationer til patienterne. Du har derfor en unik mulighed for at udvikle fortrolighed, skabe håb og opbygge tillid hos mennesker, som ofte har haft det svært.

Du er med hele vejen på patientens udviklingsrejse og vil opleve de mange små sejre, som opstår i et behandlingsforløb, der kan strække sig over mange år.

De rette rammer
De dybe relationer kan skabes på mange måder, men vi forsøger at have optimale rammer til det. Vi går bl.a. ture i vores smukke omgivelser ved Søndersø, tager en tur på løbebåndet sammen med patienterne (hvis man har lyst!) og afholder grillaftner i gårdhaven. Og så får vores patienter selvfølgelig serveret deres livret på deres fødselsdag – noget vi kan gøre, fordi vi har egen kok på afsnittet.
  
Arbejdet består selvfølgelig ikke kun af grillaftener og livretter. Vi hjælper og motiverer også patienterne til at ændre deres liv gennem miljøterapi, medicin og kognitive samtaler, så de kan finde og fastholde alternativer, der forebygger kriminalitet. Du vil også få mulighed for at hjælpe patienter med bl.a. at genetablere kontakt til familie og venner eller hjælpe dem med misbrugsbehandling.

Knapt så meget drama i dagligdagen
Og så lægger vi meget vægt på rettidig og tilpasset indgriben, så vi får løst evt. problemer, inden de vokser sig store. Derfor er vores hverdag heller ikke så dramatisk, som medierne måske ofte fremstiller den til at være. 

Gode kollegaer gør forskellen
Gode relationer er ikke kun noget vi dyrker med patienterne. Det er også noget vi har kollegaerne imellem. Der er en god energi på afsnittet – noget som udspringer af en kultur, der både er fleksibel og konstruktiv.

Og så er vi lidt af en blandet landhandel med både nyuddannede kollegaer og kollegaer med masser af erfaring i bagagen. Det giver god mulighed for sparring og støtte - både i hverdagen og når vi oplever tilspidsede situationer.

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Det er vigtigt for os, at vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi også – udover et solidt introduktionsforløb og spændende kursustilbud – op til fire ugers sidemandsoplæring med mentor-ordning. I den første periode vil du altså have mulighed for at være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til at sætte dig ind i retspsykiatrisk sygepleje og dine arbejdsopgaver stille og roligt. 

Og så er det selvfølgelig også vigtigt for os, at du bliver ved med at trives og udvikle dig i dit arbejde. Derfor er supervision og gruppemøder en fast del af arbejdsplanen for alle, så du aldrig kommer til at stå alene med en udfordring eller bekymring.

Er Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1 det rigtige for dig?
Du må også gerne være god til at bevare overblikket i akutte situationer, kunne udvikle meningsfulde mestringsstrategier til vores patienter og have lysten til at være en aktiv del af fællesskabet på R1. Derudover er det vigtigt, at du evner at rumme mennesker med komplekse udfordringer og kan sætte grænser, når der er brug for det.

Fleksibel vagtplan giver plads til familieliv og fritid
Vi benytter app'en MinPlan for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Du har altså selv mulighed for at lægge vagtønsker ind og dermed delvist tilpasse arbejdet til familieliv og fritid. Du skal dog forvente at arbejde hver anden eller tredje weekend.
 
Har du spørgsmål til jobbet, afdelingen eller andet?
Så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Gry Lilliequist, 78474153 eller gryjen@rm.dk for yderligere information.

Interesseret i jobbet?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via linket med eksamensbevis og CV.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en godkendt autorisation.


Ansøgningsfristen er 20. september 2023.

Vi holder ansættelsessamtaler mandag 25. september 2023 om eftermiddagen.
Indkaldelserne sker via mail og SMS i uge 38.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Søndersøparken 1, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejerske-eller-social-og-sundhedsassistent-til-sengeafsnit-for-retspsykiatr/o7i4im/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898336

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook