Regional Specialtandpleje i Region Midtjylland søger barselsvikar for tandplejer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at indgå i et læringsrigt arbejdsmiljø med højt specialiseret tandbehandling og gode kollegaer, og har du mod på at få dine kompetencer i spil i en ny, spændende og givende  

Højt specialiseret, alsidig tandpleje og en spændende patientgruppe

"Fed faglig udfordring"

Sådan lød det fra vores senest ansatte tandplejer, som blev overrasket over, at specialtandplejen er meget mere end undersøgelser og profylaksebehandlinger.

Vores nøgleopgave er at fremme tandsundheden for den fysisk og psykisk udfordrede patientgruppe, og derfor har vi i vores tilgang til tandbehandling, fokus på det hele menneske. Som tandplejer hos os får du mulighed for at udføre forebyggelse og behandling af vores patienter, samtidig med at du udvikler dit kendskab til medicinske, somatiske og udviklingsforstyrrede tilstande, som kendetegner vores patientgruppe. 

Godt læringsmiljø med gode muligheder for faglig udvikling 

Vi vægter kompetenceudvikling af alle vores medarbejdere, og gode samarbejdsrelationer med privat praksis og kommunal tandpleje. Vores medarbejdere har desuden et stærkt kollegialt samarbejde med vægt på faglig sparring. 

Afdelingen har et godt arbejdsmiljø og en god trivsel blandt alle medarbejdere.

Er du vores nye tandplejer? 

Vi tilbyder dig stort ansvar, og derfor foretrækker vi, at du har nogle års erfaring som tandplejer. Vi glæder os til at få dig med på holdet, hvis du: 

  • trives i et udfordrende og foranderligt arbejdsmiljø 
  • evner at bringe pædagogik og empati ind i din tilgang til patienterne
  • har et højt fagligt niveau og er i stand til at arbejde alene
  • er samarbejdsvillig og ansvarsbevidst 
  • har lyst til at indgå i et kollegialt fællesskab, der vægter faglig sparring. 

Stillingen

Stillingen er et barselsvikariat på 12 måneder med ansættelsessted på ét eller flere af vores klinikafsnit i Skanderborg, Mariager, Randers, Viborg og Holstebro efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge i tidsrummet 08:00-15:30 men der er mulighed for aftale om deltid. 

Ansættelse

Ansættelsesstart d. 1.7.24   

Ansøgningsfrist
Din ansøgning indeholdende autorisationsID skal være os i hænde senest d. 1.5.24. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 18/19. Der vil være mulighed for samtale sen eftermiddag under diskretion. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte cheftandlæge Marianne Jørgensen, maeljo@rm.dk, tlf. 5173 1403                                                        

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste ved Hospitalsenhed Midt, Regional Specialtandpleje.

Om os

Vi er landets største specialtandpleje med 30 medarbejdere heraf 10 tandlæger, 3 tandplejere og 1 specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi. Vi har 9 moderne tandklinikker og 3 operationsstuer med fast anæstesipersonale.

Vores patientgruppe består hovedsagligt af voksne med nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne, så som patienter med autisme, psykiske lidelser, traumeinducerede hjerneskade med flere. Derudover behandler vi børn, som har brug for generel anæstesi på grund af et stort behandlingsbehov. 

På årsplan tilbyder vi regelmæssig tandpleje til cirka 1.700 patienter og udfører cirka 800 patientbehandlinger under anvendelse af generel anæstesi. Afdelingen har behandlingsaftaler med 22 kommuner primært fra Region Midtjylland. Vores afdeling er organiseret med centralklinik på Regionshospitalet i Viborg samt yderligere 5 klinikafsnit i Randers, Holstebro, Odder, Skanderborg og Mariager. 

Der udføres tandbehandling i generel anæstesi på regionshospitalerne i Viborg og Randers. 

Vi er en del af Hospitalsenhed Midt, som du kan læse mere om her. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027833

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook