BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skal du være en del af den tværfaglige indsats med fokus på fællesskab, faglighed, forebyggelse og fornyet håb? Og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser, så har vi jobbet til dig.
Jobbet ønskes besat fra den 1. januar 2024 eller hurtigst muligt.
Tid til relationerne
I retspsykiatrien fokuserer vi mere på mennesket end diagnose og dom. Da vores patienter ofte er hos os i 3-5 år eller længere, har man mulighed for at skabe vigtige og dybe relationer til patienterne. Du har derfor en unik mulighed for at udvikle fortrolighed, skabe håb og opbygge tillid hos mennesker, som ofte har haft det svært.
Du er med hele vejen på patientens udviklingsrejse og vil opleve de mange små sejre, som opstår i et behandlingsforløb, der kan strække sig over mange år.
Aktiviteter som en integreret del af behandlingen
Udover besøgshunde bruger vi også meget energi på at skabe andre aktiviteter til vores patienter, som en del af deres behandling. Vi har bl.a. e-sportsfaciliteter, motionsrum, vandregrupper, fisketur og ture til f.eks. vestkysten eller Djurs Sommerland.
Knapt så meget drama i dagligdagen
Vi lægger meget vægt på struktur og et sammenspillende miljø mellem patienter og personale, hvilket hjælper os med at minimere evt. problemer, inden de vokser sig store. Derfor er vores hverdag heller ikke så dramatisk, som medierne måske ofte fremstiller den til at være – noget som vi specielt kan mærke, når vi har vores firbenede kollegaer på besøg i afsnittet.
Under alle omstændigheder bliver du dog klædt på til deeskalering, som alle vores nye medarbejdere kommer igennem. Sikkerheden bliver altid prioriteret højt.
Din rolle som fysioterapeut:
Du kan selv delvist være med til at forme dine opgaver. Nogle af opgaverne vil dog sandsynligvis omhandle bl.a. forvrænget kropsbillede, nedsat kropsfornemmelse, nedsat robusthed, uro og stoftrang samt øget arousal, nedsat arousal, træthed, smerter, vrede, tristhed og fysioterapi ved lange tvangsfikseringer samt kropslige undersøgelser.
Du får direkte patientkontakt, individuelt og i grupper, men kan også have opgaver med formidling og undervisning, samt deltage i behandlingskonferencer.
Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Du bliver den eneste fysioterapeut i de retspsykiatriske afsnit, men du får et tæt samarbejde med de andre fysioterapeuter i huset, herunder gensidig hjælp og sparring med holdtilbud.
Er retspsykiatrien det rigtige for dig?
Hvis du er interesseret i at bruge din faglige baggrund og dine personlige kompetencer til at lære den enkelte patients livshistorie at kende og finde frem til de helbredende hemmeligheder, der kan opstå i relationen mellem jer, så kunne retspsykiatrien måske være noget for dig.
Du må også gerne være god til at bevare overblikket i akutte situationer, kunne udvikle meningsfulde mestringsstrategier til vores patienter og have lysten til at være en aktiv del af fællesskabet på R2. Derudover er det vigtigt, at du evner at rumme mennesker med komplekse udfordringer og kan sætte grænser, når der er brug for det.
Fleksibel vagtplan giver plads til familieliv og fritid
Du arbejder som udgangspunkt i dagtiden på alle hverdage, men kan efter eget ønske også møde på andre tidspunkter, når det er relevant.
Vi byder gerne på en rundvisning og en snak om jobbet
Har du lyst til at se, om stillingen kunne være noget for dig? Så kom på besøg og få et indtryk af kollegaerne og arbejdspladsen! Vi fortæller gerne mere om, hvad jobbet indebærer og hvorfor et job på lige netop R2 er så spændende.
Bare kontakt Oversygeplejerske Flemming Kristensen på telefon: 45 9116 8860 eller mail: Flemming.Kristensen2@ps.rm.dk – så sørger vi for, at der er kaffe på kanden.
Interesseret i jobbet?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via linket med CV.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en godkendt autorisation.
Ansøgningsfristen er den 12. november 2023
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 20. november 2023
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Søndersøparken 1, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929206