Retssekretær til Vestre Landsret med ansvar og udviklingsmuligheder i Viborg

dato

Retssekretær til Vestre Landsret

Har du lyst til at være en del af en organisation med stor samfundsmæssig betydning – og samtidig få en hverdag med både struktur, dygtige kolleger og god trivsel? Som retssekretær hos Vestre Landsret får du en central rolle i den daglige drift af retten, hvor du hjælper med at få sagerne sikkert gennem systemet. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde, faglighed og plads til læring går hånd i hånd.

Du får et job, hvor du bruger dine administrative kompetencer, og hvor du kan se den konkrete betydning af dit arbejde. Du får ansvar, men også støtte og sparring, og du kommer til at arbejde tæt sammen med både dommere, øvrige retssekretærer og andre medarbejdere.

Hvad du kommer til at lave Du får en varieret hverdag tæt på sagsbehandlingen og den juridiske proces. En vigtig del af arbejdet består i at forberede retsmøder, herunder udsendelse af mødeindkaldelser og koordinering af de praktiske forhold. Du vil også stå for udarbejdelse og udsendelse af retsbøger og afgørelser samt håndtering af dokumenter, akter og frister. Derudover vil du have løbende kontakt med parter, advokater og øvrige samarbejdspartnere via telefon og digitale løsninger. Samlet set bliver du en vigtig del af den administrative understøttelse, der sikrer en effektiv og velfungerende drift af landsretten.

Hvem vi håber, du er Vi søger dig, der trives med at skabe struktur og holde styr på detaljerne. Du har en relevant kontor-, sekretær- eller administrativ uddannelse og gerne erfaring med administrative opgaver, helst fra en offentlig myndighed eller en lignende organisation. Du er fortrolig med it og digitale systemer og kan formulere dig klart og korrekt på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Du kommer til at møde mange forskellige mennesker i dit arbejde, og derfor er det vigtigt, at du er imødekommende, serviceminded og god til at kommunikere. Samtidig arbejder du selvstændigt, er kvalitetsbevidst og bevarer overblikket, også når der er mange opgaver i gang. Vi lægger også vægt på, at du bidrager positivt til samarbejdet og har lyst til løbende at udvikle dine kompetencer.

Det er et krav, at du har kørekort til personbil, da du skal køre landsrettens tjenestebil i forbindelse med tjenesterejserne.

Hvorfor du vil synes om at arbejde her Hos Vestre Landsret får du både seriøsitet og smil i hverdagen. Vi har fokus på teamwork og læring. Her er en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor, samtidig med at vi tager opgaverne alvorligt.

Din daglige arbejdsplads vil være i Viborg, men du skal også kunne deltage i tjenesterejser til landsrettens bitingsteder i Aalborg, Aarhus, Kolding, Esbjerg og Sønderborg, hvor landsretten behandler straffesager. Tjenesterejserne er som udgangspunkt med fravær hjemmefra fire dage i træk, cirka 8-10 gange årligt. Du skal desuden kunne deltage 4-6 gange årligt i en vagtordning i Viborg om lørdagen.

Du får fleksible rammer, der understøtter work-life balance, og en hverdag med både struktur og dynamik. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og du kan løbende dygtiggøre dig inden for f.eks. sagsbehandling og digitale værktøjer. Du bliver en del af et engageret arbejdsmiljø, hvor kollegerne hjælper hinanden og deler viden.

Vi lægger vægt på god trivsel blandt medarbejderne og respektfuld behandling af vores brugere. Grundlaget for vores velfungerende og effektive arbejdsplads er åbenhed, lydhørhed og troværdighed.

Landsretten tilbyder bl.a. flekstidsordning, uniformsordning, massageordning, fri frugt, te og kaffe.

Se denne korte film om at være retssekretær ved Vestre Landsret.

Video - retssekretær ved Vestre Landsret

Vi er ca. 110 medarbejdere, hvoraf ca. 50 er administrative medarbejdere og ca. 60 er jurister.

Løn og ansættelsesvilkår Du bliver ansat efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO (herunder HK) og Organisationsaftale for Kontorfunktionærer m.fl. Der tilbydes pensionsordning, som en naturlig del af ansættelsen, så du er godt sikret på den lidt længere bane. Vi har en arbejdsuge på 37 timer med mulighed for flekstid, så der er plads til både arbejdsliv og privatliv. Det er en forudsætning for ansættelse, at der kan indhentes en udvidet straffeattest, der ikke giver anledning til bemærkninger.

Der er fokus på udviklingsmuligheder og videreuddannelse, og du vil løbende have mulighed for at opbygge og udvide dine kompetencer. Samlet får du solide og transparente vilkår, et stærkt fagligt miljø og en arbejdsplads, hvor trivsel og samarbejde er i centrum.

Sådan sender du din ansøgning Hvis du kan se dig selv som retssekretær hos Vestre Landsret, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer samt eventuelle referencer via vores online rekrutteringssystem på vores hjemmeside. Skriv gerne kort, hvorfor lige du passer til jobbet, og hvad der motiverer dig ved at arbejde i retssystemet. Vi gennemgår ansøgninger løbende, så vi opfordrer dig til at søge snarest muligt.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 26. august 2026. Samtaler vil blive afholdt efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen er til besættelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til personalekonsulent Connie Nordkvist, tlf. 99 68 80 00.

Vi opfordrer enhver, der er interessseret og kvalificeret, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Vestre Landsret er en del af Danmarks Domstole. Landsretten behandler primært ankesager fra byretterne. I øvrigt henvises til hjemmesiderne www.vestrelandsret.dk og www.domstol.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Vestre Landsret, Asmildklostervej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b2528854-0ffd-4e6a-a0c5-281bc93a4934

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler