Unge der ikke trives har ikke alene svært ved at få og fastholde et fritidsjob, det betyder også at uden kontakt og erfaring med arbejdsmarkedet øges risikoen for at de er arbejdsløse, når de flyder 18 år og derfor vil stå i kø ved jobcentret.
Viborg Kommune og Videnshuset Cabi har fået 5,1 mio. kr. i støtte af Den A.P. Møllerske Støttefond til at sikre sårbare unge mellem 13-17 år et fritidsjob. Målet med projektet er at de sårbare unge får arbejdspladserfaring og dermed lettere har mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet når de fylder 18 år.
Tikkende bombe under velfærdssamfundet
Ny forskning viser at der er stigende mentale helbredsproblemer og mistrivsel blandt Danmarks børn og unge. Det er en tikkende bombe under velfærdssamfundet og Viborg Kommune er blandt de kommuner, der har et højt antal af udsatte unge i alderen 18-24 år, der i over et år har stået uden arbejde eller har været i job.
Sammen om Fritidsjob
Der har på tværs af lokale virksomheder, arbejdsmarkeds-, skole og familieområdet været et ønske om at kommunens unge får bedre kontakt til arbejdsmarkedet. Det er især de 13-17 årige, der har været fokus på, så de er bedre rustet når de bliver 18 år.