BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde i Danmarks største styrelse, hvor der er fleksible arbejdsforhold og en god balance mellem arbejde og fritid? Har du interesse for udenlandske selskabs-/ fondskonstruktioner og sagsbehandling? Så er det måske dig, vi kan byde velkommen i US 03 – Udbytterefusion i Viborg.
Udbytterefusion er ikke enkelt. Opgaven er i fortsat udvikling og vi søger nye kollegaer, som vil tage del i de fremtidige udfordringer. Du bliver en del af et fagligt område, hvor dygtige kollegaer dagligt arbejder for at sikre, at indeholdt udbytteskat bliver tilbagebetalt korrekt til aktionærer.
Din enhed er placeret i Viborg, hvor vi på skattecenteret er 150 medarbejdere, der alle arbejder på Skattestyrelsens område.
Du får en hverdag med sagsbehandling der kræver selvstændig håndtering, vurdering og faglig sparring med gode kollegaer. Du vil også få berøringsflader uden for Skattestyrelsen fx til aktører i den finansielle sektor i Danmark og internationalt. Skatteministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Kontrol af refusionsanmodninger – for sagsbehandlere med fokus på detaljer og kvalitet
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af kontrol af refusionsanmodninger, hvor du vil få brug for din skarpe sans for detaljer. Du arbejder struktureret og undersøgende. Du spotter forskelle i sager, der ved første øjekast ligner hinanden. Du gennemskuer de forhold, som kræver ekstra fokus for at sikre korrekt sagsbehandling. Konkret kommer du bl.a. til at varetage følgende opgaver:
- Kontrol af anmodninger om refusion af udbytteskat
- Indkalde og gennemgå dokumentationsmateriale
- Juridisk kvalificering af udenlandske enheder
- Afslutte sager, herunder lave forslag til afgørelser og træffe afgørelser
Med fagligheden i højsædet – læring og kompetenceudvikling
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som skatterevisor, professionsbachelor i skat, professionsbachelor i offentlig administration, cand.jur., cand.merc. jur., cand.merc. aud. eller lign. Du har erfaring med de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler og forstår det juridiske sprogbrug – eller du har evnerne til at opbygge de faglige kompetencer der kræves. Det er en fordel, hvis du har kendskab til det finansielle område, værdipapirer og/eller skatteområdet. Du kan også være nyuddannet og klar til at indtage dit første arbejde. Du er god til at kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale.
Du får et grundigt og struktureret introduktions- og oplæringsforløb, og du bliver tilknyttet en makker, der hjælper dig til rette både socialt og fagligt.
Bliv en del af Skattestyrelsen – der gør en forskel.
Skattestyrelsen har en målsætning om, at vi skal være én af Danmarks allerbedste arbejdspladser. Vi arbejder ud fra princippet om, at vi skal spille hinanden gode. I fællesskab værner vi om en arbejdsplads med god trivsel og arbejdsglæde.
Hos os bliver du en del af et engageret, tillidsbaseret og imødekommende arbejdsmiljø. Vores omgangstone er uformel og humoristisk, og vi har et godt kollegialt fællesskab, bl.a. gennem personaleforeningen, der står for spændende aktiviteter.
Vi sætter læring og kompetenceudvikling i centrum og vores faglighed er i højsædet. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og finder sammen med dig ud af, hvordan dine kompetencer bedst muligt bringes i spil. I Skattestyrelsen arbejder vi aktivt med karriereudvikling, og du har mulighed for at udvikle din karriere på mange måder. Du kan fx blive en dygtig specialist, udvikle dit talent som generalist eller gå ledervejen. Behov og muligheder for udvikling er en løbende dialog mellem dig og din leder.
Vil du vide mere om Skattestyrelsen som arbejdsplads, så se: https://sktst.dk/job-og-karriere
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest kl. 10:00 den 28. august 2023. Spørgsmål besvares gerne i uge 32 og uge 34 af funktionsleder Maibritt Wibe på telefon 72 38 81 36. I uge 33 kan du ringe til fagkonsulent Henrik Fruergaard Mackenhauer på telefon 72 37 77 15.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 35 til 38. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Tiltrædelse pr. 1. november 2023 eller efter aftale.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Brovej 20A, 8800 Viborg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Viborg, Brovej 20-22, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170880&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888398