Skolesekretær

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du holde hovedet koldt og hjertet varmt i en travl hverdag?Møllehøjskolen søger skolesekretær

Har du lyst til at arbejde på en skole, hvor du er en vigtig del af at få børn til at trives og lære? Kan du stå fast når møllevingerne suser hurtigt rundt?

Møder du børn, forældre og kolleger på åben, imødekommende måde og med et smil på læben? Og kan du bevare overblikket selv om hverdagen kan være hektisk og med mange afbrydelser?

Har du styr på systemer og regneark – og synes du ovenikøbet, det er sjovt?

Så skulle du måske søge jobbet som skolesekretær på Møllehøjskolen. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling eller lidt mindre, hvis du har ønske om det. Du kommer til at blive en vigtig del af skolens kontor i tæt samarbejde med vores anden skolesekretær og skolens ledelse, og det er en fordel, hvis du har erfaring med skoleadministration.

Som skolesekretær får du bl.a. ansvar for:
 

  • Personaleadministration og løn (Silkeborg Data)
  • Elevadministration (TEA)
  • Journalisering (Acadre)
  • Indkøb (Rakat)
  • Skoleårets planlægning m.m. (TRIO)

Herudover vil der være opgaver omkring AULA, diverse henvendelser til skolen, indskrivning, skolens hjemmeside, skolebusser, forskellige praktiske opgaver omkring fælles arrangementer, samarbejde med forvaltning og andre skoler og meget andet.

Vi leder efter dig, som:
 
  • Har gode evner indenfor administration, kommunikation og samarbejde
  • Er struktureret, lyttende og kan arbejde med mange bolde i luften
  • Tager ansvar og kan tilrettelægge sit arbejde i samarbejde med andre
  • Har en faglig baggrund, der matcher stillingen
  • Har lyst til at være en del af Møllehøjskolen og indgå i et fællesskab omkring børnenes trivsel og læring.

Møllehøjskolen er en skole med ca. 340 elever beliggende i Bruunshåb i den sydlige del af Viborg. Vi tilbyder gode arbejdsforhold, som du i høj grad selv kan have indflydelse på, og ca. 60 skønne kolleger. Du kan læse mere om os på skolens hjemmeside www.møllehøjskolen.dk

Vi afholder samtaler den 21. september 2023. Løn i forhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse indhentes der børne/straffeattest.

Evt. spørgsmål kan rettes til skoleleder Kirsten Musgaard på telefon 87872345 eller 51584801.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børn & Unge, Bruunshåbvej 25, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://viborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=a3c26986-25e9-4148-94c2-78ce3d67bef3

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890253

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook