Lørdagens møde med AaB var for stor en mundfuld for Viborg Q, som måtte se sig besejret af pigerne fra AaB.
Det var et nederlag som Viborg Q-træner, Line Østergaard, havde følgende reaktion på:
“Vi var desværre ikke helt klar fra starten start af, og sad efter i vores pres i første del af kampen. Når vi så fik erobret bolden, havde vi svært ved at holde fast i den. Tingene blev dog noget bedre i anden halvleg, hvor vi også kom bedre med i kampen.”
Viborg Q har dermed endnu ikke tilskrabet sig point i puljen, men der var dog stadig positive takter at tage med videre, ifølge Line:
“I anden halvleg fungerede vores spil bedre, og vi kom frem til et par gode chancer. Ærgerligt at vi ikke får mere ud af dem.”
Er der nogle af dine spillere du vil fremhæve efter kampen?
“Louise Bach-Larsen spillede en rigtig fin kamp. Den ene chance vi har i første halvleg skaber hun helt selv, med en tur op af venstrekanten. Derudover har hun mange andre gode aktioner i dagens kamp.”
Lørdag den 6. november spiller Viborg Q mod Dalum/Næsby. Kampen bliver spillet på Rema 1000 Park - Dalum med start klokken 14:15.
Kampens resultat:
0-4
til
AaB
Række: U16 Piger DM