Snapsting for børn: Børnekultur for fuld udblæsning med kongeligt program

Foto: Viborg kommune.
dato

Snapsting for Børn er en årligt tilbagevendende børnekulturfestival i Viborg, der tilbyder tusindvis af børn og deres familier en uge fyldt med magi, kreativitet og eventyr.

I år byder festivalen på helt nye og særlige oplevelser, da Det Kongelige Teaters børneunivers POSTYRIUM besøger Borgvold.

POSTYRIUM skaber en teaterlegeplads, hvor børnene kan møde de klassiske kunstarter som ballet, opera og skuespil.

Derudover kan børnene udtrykke sig gennem mange forskellige aktiviteter i et samarbejde med Statens Kunstfond. Børnene kan prøve at lave aviskunst, dekorere postkort med guldaldermotiver og tegne fremtidens klimaløsninger.

Ydermere kan børnene klatre i det store klatretårn, se Det flyvende Kuffertcirkus i aktion og høre det store Snapsting for Børn-kor synge og optræde.

Festivalen er for hele familien og begynder med en fælles velkomsttale på Familiedagen søndag den 18. juni. Derudover er der Snubledag for de helt små børn og fejring af Sankt Hans for børn. Find det fulde program på Snapsting.dk/program.

Kilde: Viborg kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook