BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Et års vikariat som social- og sundhedsassistent ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi, Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR), Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. december 2023 eller efter aftale.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Stillingen er i blandede vagter og med weekend vagter. Der tilstræbes, at man kun arbejder i to-holds skifte.
Om stillingen:
Social- og sundhedsassistenten spiller en central rolle i sygeplejen omkring patienter med rygmarvsskader.
Vi søger en engageret social og sundhedsassistent, gerne med erfaring inden for rehabilitering samt lyst og evne til at håndtere lange komplicerede patientforløb.
Vi arbejder med patienten som samarbejdspartner, og arbejder i tværfaglige teams omkring patienten.
Vi søger en social og sundhedsassistent der:
- kan involverer patient og pårørende i rehabiliteringsforløbet
- brænder for kommunikation og tværfagligt samarbejde
- der er i stand til sammen med patienten og det tværfaglige team at skabe kontinuitet og flow i lange rehabiliteringsforløb
- kan planlægge den rehabiliterende sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker og behov
- har erfaring med dataindsamling og arbejdet omkring kvalitet og dokumentation i den daglige kliniske praksis
- kan håndtere kontinuerligt at blive udfordret af nye arbejdsgange og metoder.
På VCR arbejder vi systematisk med at optimere vore patientforløb og den tværfaglige organisering af rehabiliterings opgaven.
VCR arbejder mod at blive en universitetsklinik og der er i hverdagen et tæt samarbejde mellem klinik og forskning.
Om afdelingen
Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) er en del af Neurologi på Hospitalsenhed Midt, og er beliggende i eget hus ved Søndersø i Viborg.
Gennem forskning, udvikling og forebyggelse varetager Vestdansk Center for Rygmarvsskade den tværfaglige rehabilitering af patienter med traumatiske og sygdomsbetingede rygmarvsskader.
VCR er af Sundhedsstyrelsen udpeget til at have højt specialiseret funktion indenfor rehabilitering af patienter med rygmarvsskade og er det ene af to centre i Danmark. Patienter tilknyttet VCR tilbydes livslangt opfølgning i ambulatoriet.
Rehabiliteringen varetages af tværfaglige behandlerteams og samarbejdet på VCR er stærkt både mono- og tværfagligt - også på tværs af sektorer. Patienterne er oftest nytilskadekomne og indlagt over længere tid, og har mange forskellige behov for rehabilitering.
VCR har patienter, der efter rehabilitering bliver selvhjulpne og patienter med behov for respirator med tracheostomi og deraf følgende suge- og ventilationsbehov og behov for hjælp hele døgnet.
Vestdansk Center for Rygmarvsskade arbejder forskningsmæssigt mod at opnå status som universitetsklinik. Centeret har egen forskningsenhed, som sikrer forskning og udvikling på området og medvirker til, at nyeste forskningsresultater implementeres i det daglige kliniske arbejde.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt. De fire regionshospitaler danner tilsammen en Hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Jette Østergård Lavgesen på tlf. 24767322 eller Souschef Kirstine Spanggaard Koch på tlf nr. 29120586
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest fredag d. 10.11.23.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934715