BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Socialt Akuttilbuddet søger en ny kollega.
Vi er et stærkt team, der har stor arbejdsglæde og som er faglig velfunderet. Vi har et godt arbejdsmiljø, og mangler en ny kollega, som kan arbejde alene og på tværs af tilbuddene. Vi giver en god introduktion med sidemandsoplæring, hvor du følger en kollega den første uge, så du bliver klar til at stå på egne ben herefter.
Socialt Akuttilbud er et døgnåbent § 82 c tilbud til borgere i Viborg Kommune fra 18 år og opefter, der oplever en akut psykisk krise. Det kræver ingen henvisning eller visitering at benytte tilbuddet. Borgerne kan henvende sig telefonisk, på mail, sms eller møde personligt op døgnets 24 timer. Derudover har borgerne mulighed for at overnatte i tilbuddet, hvis vi sammen med borgeren vurderer, at det kan give tryghed og ro i krisen.
Når der ikke opholder sig borger i Socialt Akuttilbuddet, hjælper personalet til på et nærtliggende Botilbud. Det vil sige, at din ansættelse er i Socialt Akuttilbuddet men du hjælper til på Botilbuddet Guldblommevej 1, i de timer der ikke er opgaver i Socialt Akuttilbuddet.
Dette giver mulighed for at sparre fagligt med kollegaer på tværs af to tilbud. Du vil blive introduceret for borger og medarbejdere og få den nødvendige oplæring i forhold til de opgaver der er på botilbuddet.
Botilbuddet Guldblommevej 1, er et døgndækket botilbud for borgere over 18 år med sindslidelser og behov for støtte og træning. Læs mere om tilbuddet her.
I Socialt Akuttilbud arbejder vi ud fra en empowerment og recovery-orienteret tilgang, hvor omdrejningspunktet er mestring i eget liv. Krisesamtalen er vores primære metode, hvilket betyder at vi:
- støtter den enkelte borgers ret til selv at definere sin egen vej og tage beslutninger på egne vegne.
- synliggør og fremmer den enkelte borgers styrker og skaber en reel samarbejdsrelation mellem medarbejderen og borgeren.
- har forståelse for at det er borgeren, der forvalter egne ressourcer og definerer ønsker og behov og kontrollerer processen - selvom vedkommende er kriseramt.
- støtter borgeren i, at denne arbejder ud fra egen selvforståelse og giver borgeren reelle muligheder for at træffe kvalificerede valg og beslutninger.
- støtter borgeren til at opnå ejerskab i egen situation og til handlinger, fordi handlingerne er udformet på borgerens præmisser.
- støtter borgeren til at få øje på egne ressourcer og tiltager sig løbende mere kontrol over egen hverdag - også i forhold til akut tilspidsede situationer.
Vi forventer, at du
- har en relevant sundheds-/socialfaglig uddannelse
- har erfaring inden for psykiatri
- har en positiv indstilling til opgaverne og smil på læben
- har gode kommunikationsevner, kan være lyttende, tilstede i nuet og nærværende
- kan lide udfordringer og uforudsigelighed i hverdagen
- har kendskab til og viden om samarbejde med praktiserende læger/vagtlæger, sagsbehandlere i kommunen, kontaktpersoner, regionspsykiatriens klinikker m.m.
- har kørekort B
- formår at bevare roen og overblikket i pressede situationer
Vi tilbyder
- en spændende arbejdsplads med mulighed for udvikling
- en arbejdsplads som vægter faglighed højt
- en arbejdsplads med medindflydelse
- en arbejdsplads hvor arbejdsglæde og humor vægtes højt
- en arbejdsplads hvor vi arbejder ud fra Viborg Kommunes værdier mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod.
- aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst
Arbejdstiderne er blandet dag og aftenarbejde og hver 2. weekend.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Socialt Akuttilbud her eller kontakt faglig koordinator Sidsel Krath telefon 24 43 72 77 på hverdage mellem kl. 08.00 og 16.00, hvis du gerne vil se om jobbet er noget for dig.
Samtaler
Afholdes mandag d. 18. december 2023.
Løn og ansættelseforhold
Efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes der referencer og straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Socialt Akuttilbud, Guldblommevej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945720