Socialfaglig medarbejder til barselsvikariat hos Forsorgscenter Viborg, Vibohøj

dato


Forsorgscenter Viborg, Vibohøj søger en socialfaglig medarbejder til et barselsvikariat med tiltrædelse 1. oktober 2026.
Vikariatet er en tidsbegrænset fuldtidsstilling (37 timer/uge).
Du skal fortrinsvis arbejde i dag og aftentimerne, samt aktuelt hver 4. weekend.

Hvis du har lyst til at udføre et meningsfyldt arbejde blandt socialt udsatte og hjemløse borgere, er dette måske jobbet for dig!

Forsorgscenter Viborg, Vibohøj, er organiseret i Socialområdet i Viborg Kommune under Udsatte.
Vibohøj servicerer borgere i henhold til SEL §110, § 107 udredningspladser, samt § 85a bostøtte efter Housing First-tilgangen. Vibohøjs kerneopgave er at hjælpe hjemløse borgere ud af hjemløshed, samt forebygge at hjemløsheden opstår igen.
Vibohøj har åbent døgnet rundt alle ugens dage.
Indenfor voksenområdet serviceres hjemløse borgere, som selv henvender sig fra gaden med et ønske om hjælp, samt borgere, der er henvist fra en kommunal forvaltning.

Under det midlertidige ophold samarbejder vi med den kommunale myndighed om udarbejdelse af en opholdsplan, som kan danne grundlag for udfærdigelse af den kommunale myndigheds handleplan.
Vibohøj anvender en anerkendende tilgang, hvor vi møder borgerne med respekt, nysgerrighed og forståelse for deres individuelle livshistorie og ressourcer. Vi tror på, at positive relationer og tillid skaber grobund for forandring.

Som en del af vores daglige praksis benytter vi os af Low Arousal-tilgangen, hvilket betyder, at vi arbejder med at skabe ro, forudsigelighed og tryghed – særligt i konfliktsituationer.
Vi arbejder med Voksenudredningsmetoden (VUM) som redskab til at afdække borgernes behov og ressourcer. VUM sikrer, at vores indsats tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation og sker i tæt samarbejde med borgeren selv.

Desuden arbejder vi efter principperne i Housing First-tilgangen, hvor stabil bolig anses som fundamentet for at kunne arbejde med andre sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige problemstillinger.
Gennem disse tilgange skaber vi en faglig og værdibaseret ramme, hvor målet er at fremme borgerens selvbestemmelse, trivsel og deltagelse i samfundet.

Stillingens indhold:

Du indgår som medarbejder i modtagelsen, hvor du blandt skal:

  • Tage imod henvendelser pr. telefon og ved fysisk fremmøde
  • Foretage indskrivningssamtaler
  • Tømme værelser
  • Udlevere medicin og spisepoletter
  • Hjælpe borgerne med ad hoc opgaver, når de henvender sig i modtagelsen
  • Køre med borgerne, hvis det er muligt (det er ikke noget
  • Være behjælpelig i aftenvagter med ADL opgaver (delmål) og boligsøgning.

Vi søger en kollega der:
  • Gerne har en socialfaglig baggrund som f.eks. pædagog eller SSA – det er dog ikke et krav
  • Har interesse i – og gerne erfaring med – at arbejde med hjemløse borgere med særlige sociale udfordringer
  • Er omstillingsparat og ønsker at arbejde indenfor et område, hvor der til stadighed opstår nye behov som følge af samfundsudviklingen og tilbuddene i de offentlige hjælpesystemer
  • Er anerkendende i sin tilgang og har lyst til at arbejde efter Low Arousal-metoden
  • Er i stand til at arbejde både selvstændigt og som del af et team
  • Har kørekort til almindelig bil (B).

Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads der understøtter medarbejdernes trivsel og prioriterer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads, hvor refleksion er en naturlig del af arbejdsdagen, og hvor vi kontinuerligt arbejder med at udvikle vores socialfaglige, pædagogiske og sundhedsfaglige indsats
  • En spændende, udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi vægter både det faglige niveau og det tværfaglige perspektiv højt, samt er lydhøre over for dine faglige input og idéer
  • Engagerede kollegaer i en tværfaglig medarbejdergruppe, hvor der er plads til humor
  • Løbende sparring og supervision.

Nærmere oplysninger får ved henvendelse til:

Teamleder Jane Serup eller afdelingsleder Michael V. Hansen på telefon 87 87 75 00 - tast 2.

Løn og ansættelsesforhold:

Løn i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Vigtige datoer:

Ansøgningsfrist: 23. august 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 25. august.

Du kan læse mere om Forsorgscenter Viborg, Vibohøj her:

https://forsorgscenter.viborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Forsorgscenter Viborg, Vibohøj Døgn, Rørsangervej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c18a75f2-ad6a-4850-b05a-b6c70be830a9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler