BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en souschef (sygeplejerske med stedfortræderfunktion for oversygeplejerske) på Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1, 6. etage ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg.
Stillingen er på 37 t/uge og ledig fra 1. september 2023 eller snarest herefter. Arbejdstiden vil fortrinsvis være på hverdage i dagtiden. Stillingen er en lige fordeling mellem vagter i plejen og administrative dage. Der er ingen krav om weekend- eller helligdagsarbejde ud over det, du selv måtte ønske at byde ind med.
Hvis du har lyst til et job, hvor du både arbejder med ledelse og er med til at gøre en forskel for vores retspsykiatriske patienter, så er du måske vores nye souschef.
Hvem er vi
Som ny souschef på R1, 6. etage bliver du en del af et afsnit, hvor vi har et godt sammenhold, god faglighed og masser af humor. Vi arbejder som udgangspunkt i et rolig afsnit med et lavt konfliktniveau.
Der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling.
Der er plads til 10 indlagte patienter, som alle har enten en behandlings- eller anbringelsesdom. Patienterne har en bred vifte af psykiatriske lidelser og er typisk indlagt i 3-5 år eller længere. Du får mulighed for at være en del af relationsarbejdet med patienterne. Vi bruger gerne vores omgivelser tæt på byen og Søndersø i vores arbejde med patienterne.
En god blanding af nye og gamle
R1, 6. etage består af en plejegruppe på 16 personer; vi er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter. Derudover har vi et tæt samarbejde med vores kok, serviceassistenter, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut og afsnittets ledende overlæge.
Vi er en meget blandet gruppe. Derfor vil du møde kollegaer med mange års erfaring, nyuddannede, nogle med ren psykiatrisk erfaring og andre med en bred somatisk erfaring i bagagen.
Dine funktioner er
- udarbejdelse af arbejdsplan i samarbejde med vagtplanlægger samt registrering af løn m.m.
- at tilrettelægge og koordinere hensigtsmæssige patientforløb med inddragelse af patienten og dennes netværk
- at sikre den bedst mulige fordeling af ressourcer i forhold til kompleksitet og kompetencer i tæt samarbejde med funktionsledelsen i afsnittet
- at være medansvarlig for patientsikkerheden og det gode patientforløb
- bidrage til et sikkert fysisk og psykisk arbejdsmiljø i afsnittet og være medansvarlig for en god kultur
- at være stedfortræder for funktionsleder i dennes fravær
- tæt samarbejde med afdelingens kvalitetsansvarlige medarbejdere og samarbejde med tilsvarende på 5. etage.
Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Det er vigtigt for os, at vores nye kollega og souschef får en god start. Derfor tilbyder vi også – ud over et solidt introduktionsforløb og spændende kursustilbud – op til fire ugers sidemandsoplæring med mentorordning. I den første måned vil du altså være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til stille og roligt at sætte dig ind i retspsykiatrisk sygepleje og dine arbejdsopgaver.
Du får tæt og formaliseret sparring med oversygeplejersken og den ledende overlæge, både under introduktionen og senere i hverdagen. Du vil endvidere få tæt samarbejde med souschefen på 5.etage. R1 er opdelt på 2 etager med en souschef på hver etage. Der afholdes fælles sparring for souscheferne i huset.
Har du spørgsmål til jobbet, afsnittet eller andet?
Så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Gry Lilliequist, 78474165 eller gryjen@rm.dk for yderligere information.
Interesseret i jobbet?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via linket med eksamensbevis og CV.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en godkendt autorisation.
Ansøgningsfristen er: 2. juli 2023
Vi forventer som udgangspunkt, at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 11. juli 2023
Indkaldelserne sker via mail og SMS i uge 27
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Søndersøparken 1, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/souschef-med-fleksibel-arbejdsplan/jqiah9/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852692