Souschef søges til EUD og VEU

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Mercantec ønsker vi at styrke vores strategiske og operationelle fokus på skolens EUD- og VEU-områder, og vi har derfor samlet alle EUD- og VEU-aktiviteter i ét chefområde.

Vi søger nu en souschef til uddannelseschefen.

Som souschef bliver du den ene halvdel af et handlekraftigt ledelsesteam. Sammen med uddannelseschefen tænker du langsigtet og handler både strategisk og operationelt. Du leder kompetent i en uformel kultur, hvor du nogle gange har taktstokken, og andre gange spiller bolden til andre, som scorer. Du får en central, koordinerende og tværgående rolle i afdelingen – både i forhold til lederkolleger og medarbejdere. Derudover har du efter nærmere aftale med uddannelseschefen ansvar for flere interne og eksterne arbejdsområder.

EUD- og VEU-områderne har samlet ca. 1.400 årselever og 290 medarbejdere. Områdets ledelsesgruppe består ud over uddannelseschefen og souschefen af 9 uddannelsesledere. Du vil derudover indgå i Mercantecs samlede ledergruppe.

Du deltager i beslutninger om uddannelsernes drift, pædagogiske og faglige udvikling samt om økonomi og ressourcestyring. Du arbejder tæt sammen med både uddannelseschefen og uddannelseslederne. Dine opgaver kommer derfor til at spænde bredt og inkluderer fx at

  • Have ansvar for at udvikle VEU-området i samarbejde med uddannelseschefen
  • Lede skolens 7 VEU-konsulenter
  • Være en tværgående ressource inden for EUD-området og sikre tværgående projektstyring og koordinering af såvel interne som eksterne projekter og indsatser
  • Bidrage til udvikling og eksekvering af uddannelsesområdernes strategier i samarbejde med uddannelseschefen og det øvrige ledelsesteam
  • Være ledelsesrepræsentant til møder i de lokale samarbejdsudvalg og lokale uddannelsesudvalg efter nærmere aftale med uddannelseschefen
  • Facilitere pædagogisk ledelsesudvikling
  • Samarbejde på tværs af skolens områder og uddannelser, herunder fx med gymnasierne (særligt EUX) og stabsafdelingerne
  • Deltage i ansættelsesprocesser på tværs af områderne.
Du har solid erfaring fra uddannelsessektoren og helst fra erhvervsskolerne. Du har desuden et bredt kendskab til og erfaring fra arbejdsmarkedet, samt en relevant, videregående uddannelse.

Det er nødvendigt, at du har en dyb forståelse for og erfaring med kompleks ledelse, og at du begår dig både på det strategiske, taktiske og operationelle plan. Du har en stærk pædagogisk faglighed, som du evner at bringe i spil til gavn for både lederteam og medarbejdere.

Du motiveres af at gøre en forskel for skolens elever og kursister. Du har fokus på udvikling af skolen, vores uddannelser, og måden vi sammen lykkes med opgaven på. Du er samarbejdsorienteret og har blik for synergier og sammenhænge. Du er udviklings- og procesorienteret, men du har også fokus på eksekvering og erfaring med at få ting til at lykkes både med og gennem andre.

Hvis du er nysgerrig på stillingen og har lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef John Hansen på telefon 2949 0449.

Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse pr. 1. december 2023. Ansættelsen sker i henhold til ”Cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område”

Ansøgningsfristen er den 17. oktober 2023.

Vi forventer at afholde 1. samtale den 24. oktober 2023 og 2. samtale den 27. oktober 2023.



Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Mercantec, H.C. Andersens Vej , 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916823

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook