BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sovende nattevagter søges til nyt botilbud! Jobkollegiet søger 3 sovende nattevagter (ca. 20 timer ugentligt), der kan skabe tryghed om det at sove i egen lejlighed gennem nærvær og tydelighed.
Jobkollegiet er et mangfoldigt sted for både unge og voksne mennesker med særlige behov. Vi har to – snart 3 afdelinger: Villaerne (§107) i Brabrand, Værket (§85) og ViGør (§85) i Viborg. Vi søger nattevagter til vores tilbud i Viborg.
Efter et ønske fra en pårørendegruppe i Viborgområdet har Jobkollegiet sagt ja til at opstarte et nyt botilbud i Viborg, som vil arbejde ud fra Jobkollegiets tilgang og kultur.
Om stillingen:
ViGør er et helt nyt botilbud i Viborg, som starter op 1. december. Et par af de kommende beboere har ikke før prøvet at bo et sted, hvor der ikke er personale eller pårørende til stede om natten. Som en opstart vil der derfor være en sovende nattevagt til stede. Opgaven består i at sove på dit arbejde …men også at være vågen og til stede, hvis der skulle opstå behov for at få genetableret trygheden om natten. Dette gennem nærværende dialog og tydelighed omkring handlemuligheder.
Derudover vil opgaven formentlig bestå i at støtte beboerne i at følge deres morgenrutiner, inden du har fri. Herefter tager en morgenvagt over. Arbejdstiden vil være i tidsrummet 22.00-7.30 i hverdage og weekender og 3-4 dage om ugen. Stillingerne ønskes tiltrådt pr. 1. december 2023 og er aktuel, så længe behovet er til stede hos beboerne og maximalt 1 år frem. Der vil forekomme ændringer i vagtplanen ift. ferier osv.
Om dig:
- Du er nærværende og kan støtte i genetablering af tryghed ved at støtte beboere til en på forhånd udarbejdet pædagogisk strategi.
- Du må gerne være ufaglært - eks. studerende på en professionsbacheloruddannelse eller på anden vis have interesse og erfaring indenfor arbejdet med mennesker – gerne ift. vores målgruppe.
- Du er nysgerrig på andre mennesker og er motiveret for at udvikle andre.
- Du har gåpåmod og tror på, at der altid kan findes alternative løsninger: ”Det kan jeg ikke – hvad kan jeg så?”
Vi indkalder løbende til samtaler. Hvis du vil høre noget mere om stillingen, så kontakt os endelig.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (5-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Jysk Børneforsorg/Fredehjem, Bethesdavej , 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913907