BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
OMRÅDE: 8800 Viborg
LIDT OM MIG:
Jeg er en kvinde på 51 år, som bor sammen med min lille familie bestående af min mand og 2 fantastiske piger i alderen 11 og 14 år samt vores lille hund.
Vi bor i et dejligt hus i et naturskønt område i udkanten af Viborg. På sigt bliver dette dog skiftet ud med egen bolig tæt på hjemmet i Viborg.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg fik diagnosen ALS i 2019 og har derfor brug for hjælp til alt til mig og hvad min rolle i familien byder på – jeg har brug for, at du er mine arme og ben. Du kommer tæt på familien og skal kunne lide at være i selskab med børn og hund.
Jeg søger 1 moden og robust kvindelig hjælper med hjertet på rette sted og “hår på brystet”. Du skal kunne lide at holde orden men også give en hånd, hvor familien bedst kan aflastes. Dine arbejdsopgaver vil være i hjemmet og består hovedsageligt af personlig hjælp og pleje, praktiske huslige gøremål og lidt hjælp til børnene.
Du er et ordensmenneske, hjertevarm, positiv, empatisk, åbensindet, ansvarsfuld, struktureret, flittig, fleksibel og kan vikariere for kollegaer ved sygdom/ferie. Du har måske en baggrund som sygeplejerske, behandler m.fl. og/eller har kendskab til ALS. Har du erfaring med lift, b-pap, kateter, sonde og lejring er dette en klar fordel.
Du skal kunne trives i en tempofyldt hverdag, hvor solen ikke altid står højest på himlen, men hvor der stadig er plads til hygge. Jeg har mistet stemmen men kommunikerer via en skærm og kan dermed guide dig i alle henseender.
Da jeg er afhængig af b-pap 24/7, skal du være indstillet på et respiratorisk ansvar som en naturlig del af din arbejdsdag. Du vil naturligvis få grundig oplæring i alle gøremål.
Det er vigtigt for os, at du kommer med positiv energi og behandler vores familie og hjem med respekt. Vi vil passe på vores piger og ønsker derfor kun faste og blivende kandidater, der kan se sig selv følge mig det sidste stykke vej.
Der er tale om en fuldtidsstilling med 7-8 længerevarende vagter pr. måned. Du vil blive tilknyttet mit faste velfungerende team af søde hjælpere, som i fællesskab planlægger vagterne.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Fleksibel
- Ikke ryger
- Selvstændig
- Sundhedsfaglig eller plejemæssig erfaring
- Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
- Høj hygiejnestandard
- God til børn
- Tåle hund
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst muligt
- Fuldtid
- Sidste frist for ansøgning: 26.10.2023
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 136,46 kr. eller 138,77 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200575@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Christina Brasgaard på mail: cb@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997344 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200575
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913825