I mandagens kamp mellem Team Viborg og B52/Aalborg var det hjemmeholdet, der trak det længste strå og vandt med en overbevisende 4-0 sejr.
Allerede i andet minut af kampen scorede Maiken Danielsen det første mål for Team Viborg, og holdet fortsatte med at dominere kampen.
Frida Smed scorede det andet mål for hjemmeholdet lige inden pausen, og i anden halvleg fortsatte Team Viborg med at presse på. Ida Velling Gundersen scorede det tredje mål i det 65. minut, og Laura Nørskov Jensen scorede det fjerde og sidste mål i det 69. minut.
Efter kampen var cheftræner for Team Viborg, Jakob Glerup, meget tilfreds med holdets præstation. Han roste især holdets defensiv, og fremhævede også de fire offensive spillere, der hver scorede et mål.
“Fedt, fedt, fedt! Vi presser vores modstander, spiller bolden fint rundt, kommer frem til mange afslutninger og scorede fire dejlige mål. Fortjent sejr og flot indsats af hele holdet. Vi går ud og viser den rette indstilling, der retfærdigøre vores oprykning til 2. division, som i øvrigt var sikret inden kampen.”
“Vores defensiv med Frida, der styrer det, var god igen i dag. Frida vinder sine dueller og fandt en god balance mellem at træde frem eller afvente. fire af vores offensive spillere scorede et mål hver, så de viste også stor klasse.”
Team Viborg-spiller, Maiken Danielsen, giver også sin reaktion på sejren:
“Vi gik ind i kampen med en god energi og lagde et hårdt pres på modstander fra start, som resulteret i et mål efter kun 2 minutter. Vi formår gennem hele kampen at lukke modstanderen ned og komme til et hav af chancer, som betød vi gik der fra med en 4-0 sejr og ikke mindst en sikker oprykning.”
På lørdag den 3. juni skal Team Viborg møde Romalt IF. Kampen fløjtes i gang klokken 13:00 på RMS Park Romalt.
Kampens resultat: 4-0 til Team Viborg
Række: Kvindeserie Vest