Studentermedhjælper til Praksisadministrationen, Koncernøkonomi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du studerende, og drømmer du om at omsætte din teoretiske viden til praktisk erfaring og opnå praktisk erfaring, der kan kvalificere din teoretiske viden? Er du nysgerrig på at lære nyt og er du frisk på at udfordre "plejer"? Har du mod på at arbejde i en politisk styret organisation, som er under mediebevågenhed? Så kan det være dig vi søger.

 

Du har måske hørt om Region Midtjylland i landets medier. Man kan få det indtryk, at regionerne ikke er til meget gavn, men vi arbejder faktisk med et super vigtigt og meningsgivende område, som alle mennesker på et tidspunkt i livet kommer i kontakt med –  sundhedsvæsenet.

 

Adgang til, og drift af, praksissektoren.

I kontoret Praksisadministrationen, varetager vi opgaver i forhold til drift, styring og udvikling af praksissektoren.

 

Praksisadministrationen er organiseret i teams, som varetager administration i forhold til ex. praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger m.fl.. For flere af disse områder gælder det, at man som borger kan søge lignende behandling i andre EU/EØS-lande med tilskud fra regionerne.

 

Hovedopgaven for studentermedhjælperen består i at behandle ansøgninger og træffe afgørelser om refusion af udgifter for borgere, der har fået behandling i andre EU/EØS-lande. Lovgivningen på dette område er kompleks, og det kan være en fordel, hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med EU-forordninger. Afhængig af dine kompetencer og interesser, kan andre opgaver i kontoret også komme på tale.

 

Vi kan tilbyde

En arbejdsplads, hvor du vil få indblik i og erfaring med det at arbejde i en stor politisk styret organisation. Du skal arbejde sammen med erfarne og dygtige kollegaer med blandet faglig baggrund. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med plads til kollegial sparring samtidig med, at der forventes selvstændighed i opgaveudførelsen. Der er mulighed for, at du selv kan få indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdstid.

 

Om dig

Vi søger en studerende, som er pligtopfyldende og nysgerrig på at lære nyt. Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse. Det vil være en fordel, hvis din uddannelse har et juridisk element, men derudover lægger vi vægt på, at du: 

 

  • Viser engagement, ansvarlighed og selvstændighed i opgavevaretagelsen
  • Arbejder effektivt og har gode samarbejdsevner
  • Er venlig og imødekommende i din kommunikationsform
  • Kan formulere dig tydeligt såvel mundtligt som skriftligt
  • Er stabil og omstillingsparat

 

Ansættelse

Som udgangspunkt regnes med en arbejdstid på 8-16 timer pr. uge, eventuel med mulighed for yderligere timer i ferieperioder. Ansættelse sker snarest muligt og efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg.

 

Henvendelse

Du kan kontakte kontorchef Jørgen Nørskov Nielsen, tlf.nr. 78 41 21 06 eller chefkonsulent Camilla Ulsøe, tlf.nr. 78 41 21 39, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

Ansøgningsfrist: søndag d. 26. november 2023

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skottenborg, 26, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941757

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook