BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du i gang med overbygningen, eller er du næsten færdig med din bachelor, på en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse. Og leder du efter en mulighed for at kombinere din interesse og viden fra din uddannelse med praktisk erfaring i en moderne offentlig myndighed. Så er det her måske studiejobbet for dig!
Psykiatriens Kvalitetsteam arbejder for høj kvalitet i behandlingen på tværs af afdelingerne i Psykiatrien i Region Midtjylland. Opgaverne i teamet er bl.a. kvalitetsudvikling, -monitorering og -beskrivelse, patientsamarbejde, patientsikkerhed, medicin, hygiejne, forebyggelse af tvang samt kobling af forskning til klinik vedrørende brugen af test og måleredskaber.
Vi er et velfungerende team med et stærkt fagligt og socialt fællesskab bestående af 12 medarbejdere med sundhedsfaglige uddannelser og AC-baggrund.
Og vi ønsker os en dygtig og handlekraftig studentermedhjælper til at bistå os i vores opgaveløsning i en hverdag, der er præget af store og små opgaver, temposkift og godt humør.
Dine primære arbejdsopgaver
Arbejdet vil bestå i at hjælpe Kvalitetsteamets øvrige medarbejdere med bl.a.:
- sekretariatsbetjening af faglige udvalg, herunder mødebookinger, dagsordensproduktion og udkast til udvalgets produkter
- planlægning af temadage
- procesplanlægning og datamonitorering
- udarbejde beslutningsoplæg
- bistå i evalueringsarbejde
- hjælp til implementeringsarbejde
- intern kommunikation
- diverse ad hoc-opgaver
Dine arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt i samarbejde med dig ud fra organisationens behov og dine kompetencer.
Vi forventer
- At du ser Psykiatrien som en spændende arbejdsplads og finder motivation i at arbejde på en bedre ydelse til Psykiatriens patienter
- At du er ved at færdiggøre din bachelor eller er på overbygningen af en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse
- At du motiveres af at være en del af embedsværket i en stor offentlig myndighed
- At du er loyal, ansvarlig, lærevillig og engageret
- At du både kan arbejde selvstændigt og teambaseret og ser løbende feedback og samarbejde som en forudsætning for udvikling
- At du har situationsfornemmelse
Vi tilbyder
- Et spændende studiejob med mulighed for faglig udvikling
- Hjælpsomme og engagerede kolleger, der er med på at give dig ansvar og støtte i opgaverne
- En grundig introduktion og oplæring samt en mentor
- En meget alsidig og omskiftelig opgaveportefølje
- Muligheden for at komme nær driften i Psykiatrien
- Muligheden for at blive en del af Psykiatrien – en organisation i stor udvikling
- Et indblik i en offentlige administration 'bag kulisserne'
- Et godt arbejdsmiljø og en fleksibel arbejdsplads med en åben og uformel omgangstone
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på ca. 15 timer om ugen – gerne fordelt på to hele arbejdsdage – og naturligvis med fleksibilitet i eksamensperioder.
Stillingen er placeret i Psykiatristaben, Kvalitetsteamet i Viborg, pt. med adresse på Tingvej 15A, 2. sal.
Der vil forventeligt også være dage, hvor du skal have fremmøde på andre matrikler, primært på AUH Psykiatrien i Skejby.
Tiltrædelse sker den 21. august 2024 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med din faglige organisation.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte AC-fuldmægtig Signe Niebuhr på telefon 2344 6162 eller fagområdechef Maria Benner på telefon 24 66 79 49.
Send din ansøgning med relevante bilag senest søndag den 16. juni 2024.
Samtaler forventes at finde sted onsdag d. 24. juni 2022.
Om Psykiatrien i Region Midtjylland:
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 3300 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 300.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er psykiatriens administration, ligger på tre matrikler i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup, og består af fem fagområder: Ledelsessekretariatet, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation, Sundheds-IT og Digitalisering samt tre teams Kvalitet, Udvikling og Uddannelse & Arbejdsmiljø.
Som medarbejder i Psykiatrien i Region Midtjylland har du mulighed for løbende at udvikle dig fagligt. Psykiatriakademiet er vejen ind i Psykiatriens uddannelsesunivers. Her finder du konkrete forslag til faglig udvikling, som er målrettet netop dine behov og ønsker. Du kan læse mere om de tilbud, vi har, på Psykiatriakademiets hjemmeside
Du kan læse mere om Psykiatrien på www.psykiatrien.rm.dk, og du kan bl.a. følge os på sociale medier under navnet "Psykiatrien i Region Midtjylland".
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Tingvej, 15A, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054318