Sundhedsadministrativ koordinator med fokus på fællesskab og patientrelationer søges til akutafdeling

dato

Spændende stilling i et team, hvor høj fællesskabsfølelse, holdånd og tværfaglighed er nøgleordene.

"Vi tager imod og tager os af"

Akutte uafklarede patienter og deres pårørende skal føle sig ventede og velkomne samt opleve det bedste patientforløb for den enkelte.

 

Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor ovenstående vision er omdrejningspunktet og trives du med arbejdsdage, som ikke blot er en gentagelse af i går?

Kan du se dig selv i at være ansigtet udadtil og bidrage til det gode patientforløb i et tværfagligt samarbejde, hvor vi i fællesskab står sammen om at ”drive butikken”?

Vil du være en del af et hold, hvor vi passer på hinanden og vores arbejdsmiljø, og kan du se værdien og mulighederne i vekslende arbejdstider?

Så er det lige præcis dig, vi leder efter!

 

Vi søger en kollega til en fast stilling pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid – men har du andre ønsker, er vi til at tale med.

De sundhedsadministrative medarbejdere er i front på de fleste pladser, og vi spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe gode, sammenhængende patientforløb – blandt andet gennem hensigtsmæssig prioritering af de akutte journalnotater og de mange koordinerende opgaver, vi udfører. Vi er ofte de første patienten møder, så flair for og interesse i den gode kommunikation vægtes højt.

Vi arbejder løbende med faglig udvikling og tilpasning til fremtiden for de sundhedsadministrative medarbejdere i Akutafdelingen og du kan være med til at præge dette arbejde.

 

Udover et spændende job, tilbyder vi:

  • Et onboarding-program, som giver dig mulighed for indflydelse på tempoet i oplæringen. 
  • Mentorordning.
  • Mulighed for en hjemmearbejdsdag engang imellem.

Akutsekretariatet er døgndækkende og det er derfor en forudsætning, at du kan tage dag-, aften- og nattevagter. Vi ved, at den gode vagtplan er altafgørende for din trivsel, og derfor gør vi meget ud af, at vagtplaner er individuelle og tilrettelægges i et samarbejde med dig.

Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden med vagtbytte, da alle kender vigtigheden af, at job og familieliv skal gå op i en højere enhed. 

Vi søger:

En kollega, der er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator (et ufravigeligt krav).

Det vigtigste for os er:

  • at du er en god kollega, der i dine samarbejdsrelationer tager udgangspunkt i fællesskabet omkring den vigtige opgave vi løser.
  • at du navigerer professionelt i uforudsigelighed og travlhed.
  • at du med dit engagement gør en forskel for patienterne.

Alt det andet skal vi nok lære dig.

 

Du er meget velkommen til at komme og besøge os. Ring endelig, så laver vi en aftale.

 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/

Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

 

Yderligere oplysninger 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lena Brønlund Jacobsen på telefon +4521580169.

 

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den:

12. december 2024

Dato for samtaler: 

17. december 2024


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153227

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook