Svanerent: Rengøring er en tillidssag og et samarbejde

Foto: Privat . Teamet bag Svanerent: Jesper, Henrik & Dan
Profilbillede
dato

I Viborg finder du Svanerent, der er kendt for at levere kvalitetsrengøring. Bag virksomheden finder du Jesper Lauritsen, Henrik Andersen og Dan Bjerregaard. Sidstnævnte giver os et indblik i, hvordan det hele startede.

Kalenderen skrev 2012, da Svanerent slog dørene op for første gang.

Om den første tid i virksomheden, fortæller Dan:

“Svanerent blev stiftet af Jesper, Dan og Henrik i 2012. De ønskede at opbygge et rengøringsfirma, hvor man var tættere på sine kunder og sine medarbejdere end man ofte ser i rengøringsbranchen. En branche, der er meget presset og hvor det ofte ender med at gå udover medarbejderen. De ønskede at bringe noget ordentlighed ind i branchen og håbede det kunne lade sig gøre, samtidigt med, at man skulle være konkurrencedygtig.”

Det altovervejende fokus hos Svanerent er den gode service og hos Dan er kunden altid i centrum. Med kundeservicen i højsædet, er det også vigtigt, at de tilbyder deres kunder det allerbedste:

“Rengøring, vinduespolering, planteservice, måtteservice, vedligehold af udearealer, levering af forbrugsvarer og meget mere. Dog kun til erhverv,” fortæller medejer, Dan. 

Som Svanerent også skriver på deres hjemmeside, så handler det at vælge et rengøringsfirma først og fremmest om tillid. 

“I skal vide, at I kan stole på de personer, som I inviterer indenfor i jeres virksomhed. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at det firma, I vælger som samarbejdspartner, har sit afsæt i nogle ordentlige værdier, og at de aftaler, der laves, bliver overholdt,” understreger Dan.

Hos Dan og Teamet er åbenhed og dialog en vigtig forudsætning for et godt resultat. Det er værdier, der har givet pote for Svanerent, som nu har en bred portefølje af tilfredse erhvervskunder. 

Fysioterapeut og indehaver af FysioDanmark Viborg, Thomas Holme Astrup, skriver i sin udtalelse om rengøringsfirmaet: 

“For os hos FysioDanmark Viborg er Svanerent ikke bare et rengøringsfirma. Det er en del af vores firma. Mindre opgaver, der ikke er en del af aftalen, bliver alligevel løst, uden vi behøver bede om det. Svanerent giver os mere frihed i hverdagen til at være fysioterapeuter."

Der er sket en del siden Dan, Jesper og Henrik stiftede Svanerent. 

“Siden 2012 er det gået stærkt og idag beskæftiger Svanerent cirka 85 mennesker. Fra start tilbød man rengøring og vinduespolering, men kunderne har løbende efterspurgt flere ydelser, så i dag tilbydes også planteservice, måtteservice, levering og påfyldning af forbrugsvarer, vedligehold af udearealer og meget mere."

Et stærkt bånd til kunderne 

Dan forklarer, at når kunderne oplever, hvem vi er, opbygges der er en tillid, som gør, at de gerne vil have os til at varetage flere opgaver hos dem.

"Det letter deres dagligdag og mange gange er der gode synergier, når Svanerent i forvejen kommer i huset og kender kunden og dennes forventninger.”

Sådan lyder det fra den 42-årige medejer, der også fremhæver de kernekompetencer og værdier, der ligger bag rengøringsfirmaet. 

“I Svanerent driver man virksomheden ud fra tre værdier. Man ønsker at være Ordentlige, Ansvarlige og Nærværende. Alle ansatte får løn efter 3F overenskomst, de bliver behandlet ordentligt."

Teamet bag Svanerent, Jesper, Henrik og Dan tror på, at hvis man giver lidt mere, så får man også mere tilbage:

"Den succes, vi har oplevet gennem årene har også gjort, at vi har kunnet give noget tilbage til den by, vi hører til i. Det gælder både lokale sportsklubber, kulturinstitutioner, Snapsting, Jul i Viborg, Generation handball, Grønne sammen og meget mere,” fortæller Dan.

Hos Svanerent slår de sig op på at bringe ordentlighed ind i deres branche. Ikke ved at være drevet udelukkende af profit, men ved at være tæt på deres kunder, som derfor også har direkte kontakt til én af indehaverne. 

Og som Dan understreger, vælger du Svanerent, vælger du “Det naturlige valg.”

Der er mange muligheder for at sammensætte en rengøringsløsning. Fælles for dem alle er, at Svanerent sammensætter dem ud fra netop jeres ønsker og behov.

“Vores mål vil altid være at gøre jeres hverdag lettere, jeres arbejdsplads sundere og at levere topkvalitet - hver dag."

Svanerent dækker det meste af Midtjylland og udvider løbende. Kontakt Svanerent, hvis du vil vide mere om, hvad de kan gøre for jeres virksomhed, eller hvis du har spørgsmål til ydelserne.

Du finder meget mere på deres Facebookside og hjemmeside.


Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: SVANERENT ApS