Sygeplejerske til EgeBech
– Vær med til at sikre sundhed, trivsel og kvalitet i vores tilbud
Er du sygeplejerske med interesse for ungeområdet, og har du lyst til at gøre en forskel i hverdagen for sårbare unge? Vil du være med til at sikre, at vi lever op til de højeste sundhedsfaglige standarder og krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed? Så er du måske den sygeplejerske, vi søger til EgeBech.
Om EgeBech
EgeBech er en dynamisk og voksende virksomhed, der består af flere sociale tilbud og driftsselskaber. Vi driver bl.a. EgeBech Børn og Ungehjem efter § 43 og § 107 og EgeBech Kollegie efter Servicelovens § 43.stk. 1. nr. 5 og § 76 ungestøtte med differentiering på målgruppe.
Vores målgruppe er normaltbegavede unge med autismespektrumforstyrrelser og/eller angst, ofte kombineret med psykiatriske tillægsdiagnoser.
Hos EgeBech arbejder vi helhedsorienteret og tværfagligt for at skabe de bedste rammer for de unges udvikling og trivsel.
Om stillingen
Som sygeplejerske hos EgeBech får du en central rolle i at sikre sundhedsfaglig kvalitet i vores tilbud. Dine opgaver vil være fordelt mellem EgeBech Børn og Ungehjem og EgeBech Kollegie, hvor du vil understøtte de pædagogiske og behandlingsmæssige indsatser med sundhedsfaglig viden og praksis.
Arbejdstiden vil hovedsageligt ligge mandag til fredag i dagtimerne, men der kan forekomme enkelte aften- og weekendopgaver, når det er nødvendigt for at understøtte arbejdet i afdelingerne.
Dine opgaver vil bl.a. være:
At sikre, at vi lever op til gældende krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Sundhedsfaglig dokumentation og kvalitetssikring
Medicinhåndtering og vejledning af medarbejdere i korrekt praksis
Rådgivning og sparring med både unge, pårørende og kollegaer om sundhed og trivsel
Bidrage til sundhedsfremmende tiltag i hverdagen
Indgå i et tæt samarbejde med personale og ledelse
Vi søger dig, der:
Er uddannet sygeplejerske og har erfaring fra psykiatri, socialpsykiatri eller ungeområdet (ikke et krav, men en fordel)
Har viden om eller interesse for medicinhåndtering og kvalitetssikring
Er struktureret, ansvarsbevidst og har blik for detaljerne
Kan samarbejde på tværs af faggrupper og kommunikere klart og tillidsfuldt
Finder det meningsfuldt at gøre en forskel for unge i udsatte positioner
Tænker sundhed bredt – krop, motion og kost
Vi tilbyder:
En unik mulighed for at være med til at opbygge og sikre en sundhedsfaglig profil i en organisation i vækst
Et fagligt miljø med tæt samarbejde på tværs af fagpersoner, terapeuter og ledelse
Mulighed for kompetenceudvikling og faglig sparring
En arbejdsplads med stærke værdier, hvor vi hjælper hinanden på tværs af opgaver
Attraktive ansættelsesvilkår, herunder sundhedsforsikring
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 30 timer eller efter aftale. Arbejdstiden er primært på hverdage i dagtimerne, men der kan indimellem være aften- eller weekendopgaver. Løn og ansættelsesvilkår aftales individuelt i forhold til kvalifikationer og erfaring.
Tiltrædelse
1. november 2025 eller snarest herefter
Arbejdssted
EgeBech, Stadion Allé 5, 8800 Viborg.
Ansøgning
Vi afholder samtaler løbende.
Send derfor din ansøgning, CV og relevante bilag snarest muligt til simon@egebech.dk.
Har du spørgsmål?
Kontakt Simon Severinsen på mail simon@egebech.dk eller telefon 20 45 81 01.
Læs mere om os på vores hjemmeside: egebech.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
EgeBech - Børn og Ungehjem ApS, Stadion Alle, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9c21410d-a905-4190-ba6a-473469f89ea1