BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at gøre en forskel for de sværest syge patienter og kan du se dig selv som tovholder, når opgaven lyder på at optimere behandlingsforløb og skabe den røde tråd mellem behandlingspsykiatrien, samarbejdspartnerne og vores patienter?
- Så er du måske vores kommende kollega i Det Koordinerende Team.
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling med ansættelse pr. 1 februar 2024.
Hvad er det koordinerende team
I 2021 fik psykiatrien midler til at styrke behandlingsindsatserne målrettet de sværest psykisk syge og man valgte i Regionspsykiatrien Midt at etablere Det koordinerende team.
Teamets hovedopgave er, at arbejde med behandlingsindsatser målrettet svært selvskadende patienter med personlighedsforstyrrelse og de sværest syge borgere ved bosteder.
Målet er at skabe mest mulig kvalitet i patientforløbene.
Ud fra erfaringen om at jo tættere vi samarbejder med patienten og dennes netværk, desto bedre bliver behandlingsforløbet, arbejder teamet med at styrke og tilpasse behandlingsindsatsen for en særlig gruppe af alvorligt syge patienter med komplekse problemstillinger, som modtager behandling flere steder i regionen og kommunerne, ved at yde en særlig koordinerende indsats af høj faglig kvalitet og med et øget kompetenceniveau.
Teamet er organisatorisk tilknyttet afsnit M1, Sengeafsnit for intensiv behandling og observation, som fungerer som modtageafsnit i RP Midt, da vi oftest har opgaver ind i målgruppens forløb.
Teamets arbejdsopgaver
- Planlægge og afholde samarbejds- og netværksmøder mellem relevante aktører
- Samarbejde med andre regioner og specialer ifm. overdragelse af patientforløb
- Deltage i refleksionsmøder i somatisk regi mhp. at sikre helhedsperspektivet, samarbejdsrelationer samt kompetenceudvikling
- Biddrager til kompetenceløft og understøtter fælles refleksion om faglige tilgange til selvskade og andre komplekse sygeplejefaglige problemstillinger
- Sikre inddragelse af patienten og pårørende i behandlingen
- Deltage i udarbejdelse af POP´s (Problemorienterede planer), behandlingsplaner, eftersamtaler, handleplaner og suicidalrisikovurderinger på patienter tilknyttet teamet. Undervisning og videreformidling af viden inden for psykopatologi og selvskade
- Samtaler med patienter under indlæggelser og i eget hjem
- Tovholder på individuelle aftaler og løsningsstrategier omkring teamets patienter
Det vi forventer af dig:
- Du skal gerne have specialuddannelse i psykiatri, eller i hvert fald have psykiatrisk erfaring fra psykiatriske sengeafsnit og opfylde kravene for at tage specialuddannelsen
- Du er god til at spotte patientens styrker, ressourcer og kan understøtte patientens motivation for forandring
- Du evner at skabe en god og tillidsfuld kontakt til andre
- Du har gode samarbejdsevner og kan holde overblik
- Du er en god formidler, både mundligt og skriftligt og kan møde den enkelte patient på dennes præmis
- Du kan træffe sikre og fagligt funderet beslutninger ud fra et helhedsorienteret perspektiv
- Du er god til at tænke kreativt og kan finde de skæve løsninger inden for behandlingsrammen
- Du kan være i krydspresset mellem patientens ønsker, behov, serviceniveau og lovgivning
- Du trives med at være i et mindre team hvor selvstændighed og sparring vægtes højt
Du skal kunne stille egen bil til rådighed i arbejdet
Da nogle af dine arbejdsopgaver vil være andre steder end på arbejdsstedets adresse, er det nødvendigt, at du kan køre ud til eks. bosteder, somatiske afdelinger, andre regionspsykiatrier.
Kørselsgodtgørelse efter statens takster.
Fleksibel vagtplan
Vi benytter MIN TID for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte, men du skal regne med primært at arbejde dagvagter i hverdagene.
Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om afdelingen og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jesper Sørensen på tlf.: 7847 4133 eller på mail: jesso3@rm.dk
Interesseret i jobbet?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send en ansøgning via linket med dokumentation for uddannelse, autorisation samt CV.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgningsfristen er onsdag den 6. december 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Søndersøparken 1, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944085