BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som sygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt, Dagkirurgien, Regionshospitalet Viborg er ledig til besættelse 1. oktober 2023 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Om stillingen
Har du lyst til at indgå i en spændende hverdag med stort patientflow, sammen med dygtige og engagerede medarbejdere?
Vi søger vi en sygeplejerske til at varetage dagkirurgisk sygepleje i vores modtagelse/ opvågning/hjemsendelse. Dine arbejdsopgaver vil omfatte modtagelse og klargøring af dagkirurgiske patienter, modtagelse af patienter postoperativt og varetagelse af opvågningssygeplejen samt information og hjemsendelse af patienterne.
Vi er stolte af at arbejde i Dagkirurgien. Her er højt til loftet, plads til grin, stor faglighed og engagement. Vi prøver ting af, og ændrer det, der ikke fungerer. Vi har et godt arbejdsmiljø, som prioriteres højt, og som alle bidrager til. Dagkirurgien er en del af Operation og Intensiv, hvor vi arbejder efter devisen "Patienterne først, medarbejderne altid."
Vores forventninger til dig:
- du har gode og tydelige kommunikations- og samarbejdsfærdigheder
- du er robust og mestrer at koordinere og prioritere i en afdeling med et stort patientflow
- du kan skabe overblik og vil aktivt medvirke til koordinering og fordeling af opgaver
- du kan arbejde selvstændigt og evner samtidig at være en aktiv medspiller i vores tværfaglige team
- du har en positiv tilgang til nye opgaver og forandringer. og ser muligheder frem for begrænsninger
- du har lyst til at bidrage til udvikling og læring
- du vil bidrage til det gode kollegaskab og et godt arbejdsmiljø
- du kan være fleksibel i forhold til dagens mange forskellige opgaver, mængde og tyngde
- du har evt. erfaring med dagkirurgiske/ambulante patientforløb, opvågningsygepleje eller tilsvarende
- du har lyst til at være en del af en glad og velfungerende kollegaflok.
Vi lægger stor vægt på, at vores patienter tilbydes sygepleje af høj kvalitet, og oplever et veltilrettelagt patientforløb med vægt på de gode overgange og et tværfagligt godt samarbejde. Er du en sygeplejerske, der vil og kan bidrage med disse kompetencer? Har du lyst til at være en del af vores fantastiske afdeling, så hører vi meget gerne fra dig.
Om afsnittet
Dagkirurgien modtager patienter til specialerne gynækologi, ortopædkirurgi, organkirurgi samt urologi.
Vores Dagkirurgi holder åbent fra mandag til fredag fra klokken 7.00 til kl. 18.30. Vi modtager patienter til planlagt operation. Patienterne udskrives samme dag. Vi prioriterer og har et stort fokus på det sammenhængende patientforløb og patienttilfredshed, samt vores teamsamarbejde og glade medarbejdere. Vores Dagkirurgiske afsnit team består af Modtagelse/opvågning/hjemsendelses-sygeplejersker, operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker, anæstesilæger samt social og sundhedsassistenter.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv, Dagkirurgien.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Janne Jensen, tlf. 78445371
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 10. september 2023.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag d. 18. September 2023.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejerske-til-dagkirurgien-operation-og-intensiv-regionshospitalet-midt/8pgx2t/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886348