Sygeplejerske til Kvindeklinikken, Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

 

En fast stilling som sygeplejerske er ledig til besættelse pr. 1. april 2024  i Kvindeklinikken, Kvindesygdomme og Fødsler Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt. 

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig og arbejdstiden ligger primært i dagtimerne. 

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor der er mulighed for "mentorordning" ved meget erfarne sygeplejersker?

Vil du være en del af en afdeling, hvor alle faggrupper hjælper hinanden?

Vil du være med til at sætte dit præg på det gynækologiske, urogynækologiske og obstetriske område.

Så har du nu en unik mulighed.

Vi er 17 sygeplejersker og 3 jordemødre ansat i Kvindeklinikken med et tæt mono- og tværfagligt samarbejde med vore øvrige kollegaer.

Vi varetager plejen til ambulante patienter i såvel forudsigelige, komplicerede og akutte forløb inden for Kvindeklinikkens patientgrupper.

Vi er kendetegnet ved ambulante korte intensive forløb, som er koncentreret om patienternes undersøgelser, behandlinger samt forberedelse til eventuel videre behandling eller operation. Du vil arbejde tæt sammen med de ansatte læger og sygeplejersker.

Der kan på sigt blive tale om vagtarbejde i begrænset omfang på vores sengeafsnit.

Kvindeklinikken består af:

  • Gynækologiske, urogynækologiske undersøgelser og behandlinger
  • Klinik for vandladningsproblemer 
  • Obstetrisk undersøgelser samt en stor obstetrisk scannefunktion.

Derudover har Kvindeklinikken funktion på Regionshospitalet i Silkeborg med gynækologisk- og obstetrisk undersøgelser samt obstetrisk scannefunktion.

Om stillingerne
Vi kan tilbyde dig at blive en del af:

  • En klinik i udvikling med høj aktivitet og stort patient flow
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med et tæt mono- som tværfagligt samarbejde med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En klinik med et meget bredt patientklientel.
  • En personalegruppe, der sætter fokus på at højne kvaliteten af sygeplejen og som værner om det gode arbejdsmiljø.
  • En personalegruppe med engagerede, erfarne og gode kollegaer.

Vi ønsker en kollega som:

  • Trives i en dynamisk hverdag, er fleksibel, samarbejdsvillig og omstillingsparat
  • Gerne har erfaring inden for gynækologi, urogynækologi eller obstetrik. 
  • Deltager aktivt og konstruktivt i den faglige udvikling – både tværfagligt og monofagligt
  • Er ansvarsbevidst i det daglige arbejde
  • Har mod på og lyst til at arbejde i en uforudsigelig hverdag
  • Har et stabilt fremmøde og er indstillet på at yde en ekstra indsats ved behov 
  • Tager aktivt del i at skabe et godt arbejdsmiljø i afsnittet
  • Har evne og vilje til at samarbejde mono- og tværfagligt i gensidig respekt
  • Kan bevare roen og overblikket i akutte og travle situationer
  • Har indfølingsevne og tålmodighed samt anvender en åben og ærlig kommunikation

                Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse  ved at trykke  her

Læs eventuelt mere information på Kvindesygdomme og Fødslers hjemmeside: hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-steder/regionshospitalet-viborg/kvindesygdomme-og-fodsler/

Om Hospitalsenhed Midt
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på vores hjemmeside www.hospitalsenhedmidt.dk 

Du kan også følge os på LinkedIn på: linkedin.com/company/hospitalsenhed-midt

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kvindesygdomme og Fødsler.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Karen Marie Goul på tlf. 78 44 57 05.

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 19. februar 2024.  Ansættelsessamtaler forventes at finde sted om eftermiddagen den 21. februar 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988090

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook