BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har flere sygeplejersker, der går på barsel/orlov, og derfor søger vi 4 nye kollegaer fra d. 1. jan. 2024 eller efter aftale. Vi ansætter løbende, og glæder os til at tage imod netop dig.
Om stillingen
Har du lyst til at arbejde med både akut og elektiv sygepleje – så er dette det helt rette job for dig.
Vi ønsker os sygeplejersker, der:
- er interesserede i eller har erfaring i det ortopædkirurgiske speciale
- har høje faglige ambitioner, er udviklingsorienterede, parate til faglig og personlig udvikling
- har lyst til at arbejde med både korte, intensive akutte forløb og planlagte patientforløb
- udviser engagement, åbenhed og med en positiv tilgang kan byde ind med forslag til udvikling af sygeplejen i afdelingen
- har lyst til at være en del af et godt fællesskab med skønne kollegaer præget af godt humør, tætte relationer og sociale arrangementer.
Vi tilbyder:
- individuelt introduktionsprogram og onboarding forløb, udarbejdet i samarbejde med dig. Du får tilknyttet en mentor fra afdelingen. Onboardingforløbet varer ca.1 år, og tilpasses efter dine kompetencer
- støtte og sparring af erfarne og engagerede kollegaer
- udviklingssamtaler mindst en gang årligt, ellers ved behov
- tværfaglig undervisning og sygeplejefaglig sparring
- mulighed for på sigt for at arbejde i ortopædkirurgisk klinik - afhængig af interesse og kvalifikationer
- velfungerende socialt miljø, med tværfaglige og monofaglige arrangementer
- tydelig og nærværende ledelse med fokus på trivsel
- involvering i udviklingsprojekter både til nyuddannede og erfarne sygeplejersker.
Om afdelingen
Vi lægger vægt på et godt tværfagligt samarbejde med bl.a. social og sundhedsassistenter, sekretærer, læger, fysio/ergo -terapeuter, og serviceassistenter. Vi er uddannelsesafsnit for elever og studerende på alle niveauer. Vi har fokus på samarbejde og et godt arbejdsklima, der prioriteres højt.
Afdelingen består af Ortopædkirurgisk Afsnit med plads til 27 indlagte patienter og Ortopædkirurgisk Klinik, der årligt håndterer ca. 20.000 besøg.
Vi har høj aktivitet med akutte og elektive patienter i både afsnit og klinik. Vi har fokus på det sammenhængende patientforløb og patientnær dokumentation.
I sengeafsnittet modtager og varetager vi pleje og behandling af traume- og sårpatienter, hånd – og fod/ankel, amputationer, skulder/albue, hoftekirurgi og patienter med hoftenære frakturer. Der arbejdes i teams, hvilket indebærer mulighed for tæt patientkontakt og faglig sparring.
I klinikken er der flere specialfunktioner bl.a. skadeklinik, LA-stue og sårklinik.
Vores kliniske specialister er fysisk placeret i sengeafsnittet, som bl.a. samarbejder med vores specialeansvarlige og nøglepersoner med at holde afdelingen opdateret på ny viden, og udvikle den ortopædkirurgiske kvalitet.
Om løn - og ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge med skiftende vagter og med start den 1. januar 2024 eller efter aftale. Løn - og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Oversygeplejerske Susanne Nygaard Nielsen på telefonnummer 2144 0042 eller
Oversygeplejerske Lene Sveistrup Bengtsson på telefonnummer 2913 9919
Din ansøgning
Send din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring til os senest den 18. december 2023.
Indkaldelse til samtaler foregår løbende.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte. Læs mere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954290