BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En af vores dygtige kolleger, har valgt at søge nye udfordringer som sundhedsplejerske. Derfor har vi brug for 2 super dygtige sygeplejersker, som har lyst til at blive en del af vores skønne team. Har du lyst til at arbejde med syge børn og unge og samtidig få verdens bedste kolleger, så har vi et rigtig godt tilbud til dig. Vi søger flere sygeplejersker ved Hospitalsenhed Midt, Børn og Unge Afsnit, Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg til start snarest mulig eller senest d. 1/1-2023.
Vi søger:
- En fast stilling
- Et vikariat som løber til udgangen af april 2023
- Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer/ugen
Om stillingen:
Vi søger sygeplejersker:
- som kan lide at arbejde i tæt samarbejde med barn, ung og forældre
- som kan tage initiativ og arbejde selvstændigt som har lyst til at informere og undervise børn, unge og forældre, da kommunikation og pædagogik er en stor del af vores arbejde på Børn og Unge
- som kan bevare ro og overblik i travle arbejdsperioder og akutte situationer
- som har erfaring med akutte og hurtige patientforløb
- som er fortrolig med at arbejde med forskelligt teknologisk apparatur
- som har erfaring med Midt-Epj
- som er fleksibel - vi arbejder hver anden eller hver 3 weekend efter ønske. Er det hver 3 weekend er der tale om 12 timers vagter
- som har lyst til at arbejde i skiftende vagter
- vi har omkring 8 vagter på 4 uger
- som vægter humor og omsorg rigtig højt.
Vi har følgende ønsker til vores kommende kollega:
- gerne en bred faglig erfaring og have lysten til at fordybe sig i pædiatrien. Vi dækker stort set alle specialer også kirurgiske patienter
- gerne erfaring i arbejdet med syge børn og unge
- gerne erfaring med behandling af børn i c-pap/highflow
- skal have lyst til at arbejde med studerende i afsnittet
- gerne erfaring med at arbejde tværfagligt med mange faggrupper
- har gå-på-mod og lyst til at lære nyt.
Vi tilbyder:
- god introduktion og oplæring
- tilknytning til en sygeplejefaglig mentor
- dygtige og omsorgsfulde kolleger, man altid kan søge sparring hos
- en afdeling med godt arbejdsmiljø og meget høj grad af humor
- en afdeling hvor vi arbejder side om side og ligeværdigt!
Om Børn og Unge Afsnit
Børn og Unge Afsnit modtager alle kategorier af børn og Unge mellem 0 – 18 år, herunder også kirurgiske børn og unge. Børn og Unge Afsnit modtager både akutte og planlagte børn og unge til indlæggelse. Under sengeafsnittet hører også en dagklinik, hvor vi på alle hverdage tager imod ambulante patienter til forskellige undersøgelser og behandling. Afsnittet består af en bred sammensat personalegruppe der både tæller meget erfarent og nyere uddannet personale fra forskellige faggrupper. Alle brænder for børn- og ungesygeplejen, og med det klare mål at sikre barn, ung og forældre en positiv oplevelse af indlæggelsen. Vi arbejder tæt sammen med både barn, ung og forældre. Derudover har vi et meget tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere såsom skolelærer, psykolog, diætist, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger. Vi har besøg af Legehelte og hospitalsklovne flere gange om ugen, disse samarbejdspartnere er meget vigtige i vores hverdag.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.000 ansatte. De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til ”lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.”, vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Børn og Unge.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Pernille Karlskov på tlf. nr. 78 44 55 11.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest d. 19. oktober 2023. Ansættelses samtaler forventes afholdt onsdag d. 25. oktober
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921749