Sygeplejersker til børn og unge afsnit Viborg.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi opnormerer før RS sæsonen, og derfor søger vi nye kollegaer. 

Har du lyst til at kombinere sygeplejefaglig viden med leg og kreativitet? Kan du finde på skæve løsninger, der får hverdagens opgaver til at glide lidt lettere? Og kan du lide at arbejde tæt sammen med børn, unge og ikke mindst deres forældre? Så er det måske lige præcis dig, vi leder efter. 

Vi søger: 

2 sygeplejersker til fast stillinger.

2 sygeplejersker i vikariater som udløber d. 30. april 2024.

Her vil du blive en del af et tværfagligt hold af dygtige, engagerede og omsorgsfulde kolleger, som hver dag finder på kreative løsninger, der kan gøre mødet med hospitalet lidt mere skånsomt for vores patienter.

På afsnittet drømmer vi om nye kollegaer, der har erfaring med at arbejde med børn og unge, og som kan tage initiativ og arbejde selvstændigt. Og som samtidig har lyst til at engagere sig i både det kollegiale fællesskab og det fælles ansvar for afdelingens patienter og opgaver. Har man samtidig erfaring med akutte og hurtige patientforløb, behandling af børn i c-pap/highflow, arbejdet med forskelligt teknologisk apparatur og MidtEPJ, er det kun et ekstra plus. 

Til gengæld står hele vores hold klar til at tage godt imod dig både fagligt og kollegialt, og vi vil selvfølgelig lære dig det, som du har have brug for. Ud over hjælp og sparring fra kollegerne, vil du også få tilknyttet en sygeplejefaglig mentor, som kan hjælpe dig godt i gang.

Hvem er vi?

På Børn og Unge Afsnit tager vi imod syge børn og unge i alderen 0-18 år. Vores patienter fordeler sig over en lang række specialer lige fra kirurgiske patienter til neurologiske og medicinske, og vi udreder desuden børn med funktionelle lidelser. Patienterne kommer til os i både akutte og planlagte forløb.

Til sengeafsnittet hører også en dagklinik, hvor vi på alle hverdage tager imod ambulante patienter til forskellige undersøgelser og behandlinger.

Vores hold består af en række forskellige faggrupper, som arbejder tæt sammen på tværs af både faglighed, opgaver og erfaring. Fælles for os er, at vi alle brænder for at give de indlagte børn og unge en optimal behandling og den bedst mulige oplevelse med indlæggelsen.

Vi er ikke bange for at sætte faglige krav til os selv. Vi har fokus på kvalitet og udviklingsprojekter. Lige nu er vi i gang med i et projekt om temperaturmåling. 

For at lykkes arbejder vi tæt sammen med både børnene, de unge og deres forældre. Vi ser forældrene som en vigtig samarbejdspartner, når det handler om at skabe en tryg relation til vores patienter, gennemføre de nødvendige undersøgelser og behandlinger og ikke mindst gennemskue symptomer og sygdomsbillede hos både små og større patienter. På samme måde gør vi gerne brug af leg og kreative løsninger, som kan få undersøgelser og behandlinger til at glide lettere.

Det faste hold på afsnittet består af 24 sygeplejersker og en pædagog. Vi har et meget tæt samarbejde med eksempelvis skolelærere, psykologer, diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger, ligesom vi ofte får besøg af Legehelte og hospitalsklovne.

Det med småt

Som du kan se, har vi på Børn og Unge Afsnit en helt unik arbejdsplads med plads til både faglig udvikling, leg, humor og godt kollegaskab. Men lige som på alle andre afdelinger og hospitaler har vi selvfølgelig også perioder med stor travlhed og akutte situationer, som kræver, at du kan bevare ro og overblik. 

Derudover skal du være indstillet på at tage del i afsnittets vagtplan med weekendvagt hver anden eller tredje weekend efter ønske. Arbejder man hver tredje weekend, er der tale om 12-timers vagter. Alt i alt har vi 10-12 aften/nattevagter fordelt over seks uger, og vi forsøger at lægge vagtplanerne med størst mulig hensyn til dine og kollegernes ønsker og behov.

Om Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte. Du kan læse mere om hospitalsenheden  på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til ”lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.”, vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Børn og Unge.

Yderligere oplysninger

Er du fristet af stillingen, men har du brug for at vide mere eller eventuelt besøge afsnittet, inden du sender en ansøgning? Så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Pernille Karlskov på tlf. 78 44 55 11. 

Ansøgningen

Ansøgningen indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest d. 23. juli 2023. Ansættelsessamtalen holder vi i uge 30. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge med start d. 1. september eller 1. oktober efter aftale. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejersker-til-born-og-unge-afsnit-viborg/jp2k5a/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873323

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook