BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores kolleger har søgt nye udfordringer, er der nu mulighed for at søge en fast stilling som sygeplejerske i Opvågningen, ved Operation og Intensiv, HE Midt i Viborg til besættelse pr. 1. august 2023 (eller snarest derefter). Stillingen er fuldtid på 37 timer pr. uge.
Om stillingen
Drømmer du om at blive del en af et afsnit, hvor patienterne er først – medarbejderen altid er vores grundlag? At arbejde i det post operative opvågningsforløb, hvor den primære opgave er at pleje og behandle akutte patienter med smerter og kvalme, observation af traume patienter samt lette intensive patienter i tæt samarbejde med en velkvalificeret kollega- og lægestab? Vi prioriterer faglig fordybelse og udvikling, samtidig med at den enkelte skal have indflydelse på balancen mellem arbejde og fritid. Vil du gribe denne enestående chance for at være en del af et fantastisk team, så er det nu, du skal søge!
Du får:
- 20 sygeplejerske kolleger, som arbejder målrettet med kompetence- og kvalitetsudvikling
- en velfungerende arbejdsplads som har et højt fagligt niveau i pleje og behandlingen af patienterne
- mulighed for at sætte dit præg på opbygning af et perioperativt afsnit, hvor vi hjemsender patienter direkte fra os
- du vil blive del af et fællesskab, hvor vi motiveres af at se mennesker lykkes og udvikle sig, høj faglighed
- et positivt og lærende arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og humor
- grundig oplæring og feedback. Ved ansættelsen få tilknyttet en mentor
- mulighed for personlig og faglige kompetenceudvikling, med afsæt i vores kompetenceprofil
- mulighed for at deltage i faglig undervisning og diskussioner, da vi hver uge har et nyt fagligt fokus
- mulighed for at deltage i afdelingens simulationstræning som metode til kompetenceudvikling
Vi forventer du har:
- minimum 2 års erfaring
- lyst til at lære opvågnings sygpleje af høj kvalitet, hvor hverdagen er varieret og kompleks
- en positiv tilgang til opgaverne, og lyst til at bidrage til udvikling og egen kompetenceudvikling
- evner etablering af relationen til patienten og pårørende i det akutte og ofte korte forløb.
- gode kommunikations- og samarbejdsfærdigheder
- evner og lyst til at være en aktiv medspiller i det tværfaglige team
- kompetencer til, på kort tid at danne dig et overblik over patients tilstand, pleje- og behandlingsbehov
- lyst til at indgå i vejledende opgaver i forhold til nye kolleger, studerende, anæstesi- og intensivkursister
- evner til at være fleksibel og omstillingsparat
- mulighed for at deltage i alle vagttyper i afsnittet – vi er døgnåbent.
Til at varetage afdelingens uddannelsesforpligtigelser er der ansat vejledere, der sammen med kollegerne, har ansvaret for uddannelse af sygeplejestuderende, samt en der har ansvaret for kursister fra anæstesi-, intensiv-, redder elever samt jordemor studerende.
Til at understøtte udviklingen og kvalitetsarbejdet har vi en kliniske sygeplejespecialist tilknyttet, samt en specialeansvarligsygeplejerske.
Vi er et team af nye samt erfarne sygeplejersker. Vi ønsker at have et arbejds- og læringsmiljø, der er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, trivsel, et positivt arbejdsmiljø, ærlighed og humor.
Læring og udvikling er en del af hverdagen, hvor vi tør tale højt om vores fejl og tvivl samt nye ideer.
Ser frem til at høre fra dig!
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen én hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er, i kraft af specialernes kompleksitet og bredde, en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Sanne Skovgaard Knudsen tlf.: 7844 5273.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og tidligere erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest mandag den.26.06.2023. Det korte opslag skyldes ønsket om ansættelse til 01.08.23, der er ingen interne ansøger – så sende endelig din ansøgning – allerede i dag :-) Vi glæder os til at møde dig.
Ansættelsessamtaler forventes onsdag den.28.06.2023 fra kl.15.00
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejersker-til-opvagningen-pa-regionshospitalet-viborg/7hobwn/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855538