Systemadministrator på fagsystemet Nexus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Har du lyst til at udvikle og vedligeholde et komplekst omsorgssystem (Nexus) samt servicere brugerne af dette, så er du måske lige den vi leder efter til en stilling i Sekretariatet, Social, Sundhed & Omsorg. Stillingen er på 37 timer pr. uge med startdato den 1. august 2023.

I Sekretariatet er vi 75 medarbejdere fordelt på 2 afdelinger, Administrationen og Politik og Udvikling. Du vil blive en del af et team bestående af 3 systemadministratorer, som arbejder tæt sammen med vores kvalitetsfaglige udviklingskonsulenter. Teamet er placeret i Administrationen og servicerer både social, sundhed og omsorgsområdet.



Dine kommende opgaver
Som systemadministrator får du bl.a. følgende opgaver

  • omsætte behov fra driften til konkrete og brugervenlige løsninger i Nexus
  • implementere nye funktioner i Nexus i forhold til f.eks. ny lovgivning, nationale standarder og kommunens egne ønsker
  • systemopsætning for både de kommunale og private leverandører
  • deltagelse i kordinerende arbejdsgrupper mellem drift, myndig, sygeplejefaglige konsulenter og systemadministration.
  • support og fejlsøgning i forhold til den tekniske brug af Nexus
  • kontakt til systemleverandør og deltagelse i udviklings- og erfamøder
  • ansvarlig for oprettelse af roller, rettighedsstyring og kontrol


Vores forventninger til dig
Vores nye systemadministrator er en serviceminded og struktureret person, som ideelt set har
  • god systemforståelse og stærke IT-kompetencer
  • kendskab til de kommunale fagområder, Social, Sundhed og Omsorg
  • kendskab til KMD Nexus eller lignende systemer
  • en struktureret, selvstændig og målrettet tilgang til arbejdet og kan prioritere egne opgaver
  • evnen til at samarbejde og gå i dialog på alle niveauer og på tværs af faggrænser
  • en sundhedsfaglig eller administrativ baggrund og gerne med erfaring fra samme eller lignende funktion
  • kendskab til FSIII (Fællessprog III) og eller VUM 2.0 fra Fælles Faglige Begreber


Vi kan tilbyde
Et alsidigt og udviklende job hvor du blandt andet vil blive en del af et engageret opgavefællesskab, der på tværs af fagområderne Social, Sundhed og Omsorg arbejder med systemadministration.

Den fleksibilitet, vi forventer i forhold til at få løftet opgaverne, får du igen i form af stor frihed til selv at tilrettelægge opgaveløsningen og arbejdsdagen. Vores omgangstone er uformel, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, også når vi har travlt.



Løn- og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst mellem KL og din faglige organisation på et niveau, der svarer til kvalifikationerne.


Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. juni 2023, og du vil blive indkaldt via mail.


Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Claus Ehrenreich-Petersen på telefon 87 87 60 70.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sekretariatet, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://viborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=26823e3c-b8ee-461a-8f2c-980af7c46aad

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845884

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook