BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tænker du systematisk og har flair for at se sammenhænge? Vil du gøre en forskel som systemadministrator? Vil du gerne udvikles fagligt?
Vi søger pr. 1. november en engageret og dygtig medarbejder, der sammen med fagfællesskabets øvrige 4 kollegaer vil gøre en forskel for brugerne af Viborg Kommunes centrale økonomisystem. Hos os vil du opleve gode muligheder for faglige udfordringer og personlig udvikling i et uhøjtideligt arbejdsmiljø med et stærkt, fagligt og socialt fællesskab.
Vi forestiller os, at du har arbejdet i et kommunalt økonomisystem - enten som systemadministrator eller som erfaren bruger. Har du viden om debitorprocesser vil det være et ekstra plus, men vigtigst af alt er du nysgerrig på, hvordan tingene hænger sammen.
I Viborg Kommune anvender vi Prisme, som er et kommunalt tilpasset Microsoft Finans and Operations 365 (tidligere Microsoft AX) standardsystem.
Dit primære ansvarsområde vil være debitormodulet. Debitormodulet foretager opkrævning på vegne af andre kommunale systemer. Debitormodulet er således forbindelsen mellem de forskellige fagsystemer, der udsteder fakturaer på baggrund af data fra andre systemer, udligner indbetalinger og sender fordringer til Gældsstyrelsen.
Om os
Prisme fagfællesskabet i Viborg Kommune er placeret i økonomistaben, hvor vi servicerer kommunens 1.000 Prismebrugere. Vi har ansvaret for drift af Prisme applikationen i samarbejde med IT-afdelingen i Viborg Kommune og systemleverandøren Fujitsu.
Vi er et team, som hjælper hinanden – også når en kollega har travlt. Vi er først færdige, når alle er færdige. Du kan derfor forvente støtte og sparring fra dine kommende kollegaer og vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone, godt samarbejde samt fælles ansvarlighed med plads til forskellighed.
Som systemadministrator vil du få et stort netværk og mange relationer til andre medarbejdere i Viborg Kommune, ligesom du også vil få samarbejde med leverandører af fagsystemer, andre kommuner og Gældsstyrelsen.
Fysisk er arbejdspladsen placeret på rådhuset i Viborg.
Om jobbet
Som systemadministrator har du primært ansvar for debitormodulet, men du vil også skulle tage del i drifts- og supportopgaver, som bl.a. er:
- Generel systemadministration med særlig fokus på debitormodulet
- Systemovervågning
- Backup på projektmodulet
- Boliglån, afstemning og sparring med Borgerservice
- Sikre dialog mellem Viborg Kommune og vores leverandør af økonomisystemet
Du skal også rådgive og give sparring til andre kollegaer rundt i Viborg Kommune om debitormodulet og ved indkøb af nye kommunale fagsystemer med snitflade til økonomisystemet.
Desuden skal du sammen med dine kollegaer yde generel support på Prisme, kvalitetssikre data og afstemme mellemregningskonti. Der vil ligeledes være opgaver omkring udarbejdelse af vejledninger samt undervisning.
Om dig
- Du har erfaring med økonomisystemer – gerne Prisme - eller med andre tæt knyttede systemer, der fordeler data mellem hinanden.
- Du tænker systematisk, har flair for at se sammenhænge og nyder at arbejde i dybden med en problemstilling, for at forstå processen.
- Du trives med faglige udfordringer – også dem du ikke har prøvet før. Du vil gerne udvikle dig fagligt igennem udfordringer i dit arbejde.
- Du kan arbejde selvstændigt, men er heller ikke bange for at spørge om hjælp.
- Du er en teamplayer, der gerne vil dele viden og opgaver og lære af dine kollegaer. Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og lever efter princippet, at ingen er færdige før alle er færdige
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, hvor din løn afhænger af dine kompetencer og erfaring. Til stillingen er der en arbejdsgiverfinansieret pension på 15 – 17%, afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund.
Ansættelsessted: Viborg Kommune, Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg
Vil du vide mere?
Har du yderligere spørgsmål om stillingen er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder René Bagger Tranberg på telefon 23 81 50 69 eller fagkoordinator Tanja Andersen på telefon 87 87 89 62.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er 17. september klokken 23:59 og kandidater udvælges 19. september.
Samtaler afholdes 24. september 2024 i Viborg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Økonomi - Systemer og Data, Prinsens Alle, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105530