Talentfulde Team Viborg vinder Kvindeserie Vest

Team Viborg Kvindeserie Vest (Foto: J. Glerup)
Profilbillede
dato

Team Viborg var søndag draget til Skjøtt Arena for at slå det sidste søm i kisten, da de skulle møde Gug Boldklub. Efter en sublim indsats kunne Team Viborg rejse hjem med en 0-2-sejr, og glæde sig over at de har vundet Kvindeserie Vest på suveræn vis.

Efter kampen fangede VORES By Viborg Team Viborgs cheftræner Jakob Glerup, til en reaktion på kampens forløb.

“Fortjent sejr, hvor vi fra kampens start spiller og løber fra Gug.”

Hvad er det der fungerer så godt for jer i dag?

“Vi spiller imellem deres kæder med stor succes, og kommer til mange indlæg og afslutninger. Vores generobring fungerer også godt, hvor vi er over dem med det samme, således de ikke fik ro på noget tidspunkt.”

Jakob var glad for sine spilleres præstation ovenpå dagens udesejr, og der var flere spillere der imponerede Jakob Glerup:

“Ida Velling Gundersen, Malou Vestergaard og Frida Smed skabte store problemer for modstanderen, og Laura Nørskov Jensen havde mange gode løb og indlæg på kanten.”

Kampens resultat: 0-2 til Team Viborg
Række: Kvindeserie Vest

Mål
2'0-1Malou Grønkjær Vestergaard
28'0-2Ida Velling Gundersen
Billeder fra kampen


Team Viborg Kvindeserie Vest (Foto: J. Glerup)


Team Viborg Kvindeserie Vest (Foto: J. Glerup)


Der var bestemt noget at fejre for Team Viborg, der har vundet Kvindeserie Vest (Foto: J. Glerup)

Kilde: Cheftræner Jakob Glerup, Team Viborg - Kvindeserie Vest

Seneste på facebook