Team Viborgs Kvindeserie Vest-hold skulle lørdag en tur til Frejaparken for at holde fast i deres førsteplads, i opgøret mod Aalborg Freja. En drønsikker præstation medførte at Team Viborg rejste hjem med en 0-6-sejr, og dermed var førstepladsen stadig i behold.
Efter kampen fangede vi Team Viborgs cheftræner, Jakob Glerup, til en reaktion på kampens forløb:
“Jeg er meget tilfreds med kampens forløb og resultat. Fra starten af kampen viser vi, at vi vil vinde og vinder meget fortjent. Det var en sikker sejr.”
Hjemmeholdet fra Aalborg Freja havde meget svære betingelser, da Team Viborg var mødt op i gevaldigt spillehumør.
“Vi spiller hurtigt, og fra starten af kampen kommer vi til mange indlæg og afslutninger. Når vi mister bolden er vi hurtige til at genvinde bolden. Vi spiller sikkert og fornuftigt bolden rundt, og giver ikke vores modstander nogle muligheder for at komme i nærheden af vores mål.”
Glerup var glad for sine spilleres præstation ovenpå dagens udesejr, og flere spillere blev også fremhævet af cheftræneren. Hele holdet skal dog roses, understreger han:
“Maiken, Amalie og Julie får mange minutter i dag, de levere en flot indsats og viser de er klar. Maiken Danielsen og Frida Smed score begge to mål. Maria Dürr var stærk i bagkæden. Men store roser til hele holdet, for en flot kamp.”
På søndag den 30. oktober skal Team Viborg møde Gug B. Kampen fløjtes i gang klokken 14:30 på Skjøtt Arena (Gug B).
Kampens resultat:
0-6
til
Team Viborg
Række: Kvindeserie Vest
12' | 0-1 | Maiken Danielsen |
16' | 0-2 | Laura Nørskov |
19' | 0-3 | Frida Nørgaard Kristensen |
22' | 0-4 | Frida Smed |
59' | 0-5 | Frida Smed |
67' | 0-6 | Maiken Danielsen |
Team Viborg Kvindeserie Vest (Foto: J. Glerup)