BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at gå forrest- både i dagligdagen og i udviklingsprocesser? Har du erfaring indenfor psykiatriområdet og kan bevare overblikket i pressede situationer? Er du dygtig til at arbejde på tværs af faggrupper? Så er du måske vores ny teamleder.
Fra 1. november 2024 søger vi 1 teamleder til Botilbuddet Guldblommevej 14-16, da vores nuværende teamleder har søgt nye udfordringer.
Om jobbet
Som teamleder bliver du en del af et hold bestående af 15-17 dygtige og engagerede medarbejdere, som du får personaleansvaret for.
Du får mulighed for at påvirke den faglige udvikling sammen med dine medarbejdere og lederkollegaer, og udover personaleansvaret bliver dine væsentligste opgaver
- at sætte rammer og retning for personalegruppen og sikre et godt arbejdsmiljø
- at fastholde og udvikle personalegruppens faglighed
- at medvirke til at styrke tværgående samarbejde
- at bidrage med ressourcetænkning
- at være synlig og tilgængelig for faglig sparring
- at være med til at løfte vanskelige sager og sammen med personale, beboere og pårørende, finde frem til bedst mulige løsninger.
Om dig
Vi forventer, at du har en faglig baggrund med psykiatriområdet eller lignende samt en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse. Vi ser det som fordel, hvis du er uddannet inden for KRAP, har en Recovery-orienteret tilgang og har kendskab til det døgndækket tilbud og de rytmer, der er forbundet hermed.
Som menneske og leder er du udviklingsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er struktureret, har et godt overblik og kan bevare roen i pressede situationer. Og så er du stærk kommunikatør, der har mod på at gå forrest.
Om os
På Botilbuddet Guldblommevej 14-16, bliver du en del af et erfarent hold, der består af mange fagligheder. Vi er rigtige gode til at samarbejde på tværs, vi har højt til loftet og plads til den gode humor. Vi håber, du vil være med til at gribe den gode udvikling og føre den videre.
Målgruppen på botilbuddet er borgere over 18 år, som på grund af betydelige og varig nedsat psykisk funktionsevne, har behov for omfattende støtte til almindelige daglige funktioner, pleje eller omsorg i en længere periode, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Vi tager altid udgangspunkt i det hele liv og den enkelte borgers ønsker og drømme for hverdagen.
Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdiger – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftalen. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlag og MED-aftalen på viborg.dk
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.
Løn og ansættelse
I henhold til gældende overenskomst. Ved påtænkt ansættelse, indhentes straffeattest.
Samtaler
- samtale den 12. september 2024.
- samtale den 23. september 2024.
Få mere at vide
Du kan læse mere om stillingen i Job og kompetenceprofilen her
Du kan læse mere om Botilbuddet Guldblommevej 14-16 på Botilbuddet Guldblommevej 14-16 Viborg Kommune
Hvis du har spørgsmål om jobbet som teamleder, er du velkommen til at kontakte:
Gitte Vestergaard Nissen, afdelingsleder, på telefon 22 12 47 95.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Botilbuddet Guldblommevej 14 og 16, Guldblommevej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094510