Tilkaldevikar søges til Sct. Mikkel, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søger du et fleksibelt job, hvor du vælger dine vagter og to dage sjældent er helt ens? Og brænder du for at gøre en forskel for voksne med psykosociale problemstillinger? Så er du måske vores nye kollega. 

Sct. Mikkel søger lige nu en fleksibel tilkaldevikar med en social- eller sundhedsfaglig uddannelse eller som er godt i gang med en social- eller sundhedsfaglig uddannelse. Vi søger en tilkaldevikar, som har interesse for at opbygge relationer til vores beboere. Du vil indgå i et inspirerende tværfagligt team, hvor vi prioriterer tid og rum til fordybelse i det daglige arbejde samt personlig og faglig udvikling. 

På Sct. Mikkel understøtter vi altid beboernes håb og drømme gennem en professionel og nysgerrig tilgang til opgaverne. Hos os vil du arbejde med alsidige arbejdsopgaver og sammen med teamet bidrager du til at sikre kvaliteten af vores kerneopgave, ved at gå i dybden med psykiatrisk sygdom og samtidig sikre den somatiske indsats. Du vil være med til at yde individuel støtte, dokumentere i Sensum, ledsagelse til aktiviteter og meget mere.

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion
  • Et stærkt fagligt miljø
  • En meningsfuld arbejde med tid til fordybelse i den enkelte beboer 
  • Et godt kollegaskab, hvor trivsel på arbejdspladsen er i fokus
  • Fælles vikarmøder og sparring internt

Vi søger en medarbejder, som:

  • Er fleksibel, indstillet på at dække ledige vagter og trives med at arbejde på skiftende tidspunkter
  • Vægter det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med beboere og pårørende højt
  • Har en positiv og anerkendende tilgang til medarbejdere og beboere
  • Besidder gode kommunikative evner
  • Er en teamspiller, som ser en styrke i at spille sammen med de faste medarbejdere

Om Sct. Mikkel:
Sct. Mikkel er et af botilbuddene inden for Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) ved Region Midtjylland. Sct. Mikkel er et døgndækket botilbud for voksne, der i kortere eller længere perioder har brug for en specialiseret indsats i et trygt, rummende og stimulerende miljø. Her bor fortrinsvist yngre, voksne mennesker med komplekse psykosociale problemstillinger. Sct. Mikkel har fokus på en recovery-orienteret psykosocial rehabiliterende indsats, hvor den enkelte borger får mulighed for at mestre eget liv.

Sct. Mikkel består af 36 boliger under almenboligloven med støtte efter servicelovens §§ 83-85 og samt lejligheder efter § 107-108. 

Ansøgning og ansættelse:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk.

Ansøgning med bilag sendes via linket senest d. 20. januar 2024. Ansættelse ønskes hurtigst muligt. 

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Eva Nedergaard på tlf.: 3053 7317 eller mail Evaned@rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Søndersøparken 3, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962875

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook