To dygtige og engagerede jurastuderende med interesse for databeskyttelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med databeskyttelse og informationssikkerhed i et spændende og udbytterigt studiejob, så er Databeskyttelsesretlig Enhed i Region Midtjyllands centrale juridiske kontor sikkert det rette sted for dig. Vi søger netop nu to dygtige jurastuderende til at bidrage til den daglige opgaveløsning af nogle af de mange spændende databeskyttelsesretlige opgaver som Juridisk Kontor arbejder med.

Juridisk Kontor består af 48 medarbejdere, herunder 31 jurister. Vi har et levende fagligt miljø med plads til sparring i et afslappet og uhøjtidelig arbejdsmiljø.


Arbejdsopgaver
Du vil indgå i den Databeskyttelsesretlige Enhed i Juridisk Kontor, på lige fod med de øvrige jurister i enheden. Det vil også betyde, at du selvstændigt kommer til at løse arbejdsopgaver som indgår i enhedens samlede opgaveportefølje.

Vi forventer, at du kommer til at arbejde med databehandleraftaler og besvare spørgsmål inden for databeskyttelsesområdet.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

  • Sagsbehandling af databehandleraftaler, aftaler om fælles dataansvar og EU-standardkontrakter (SCC'er)
  • Rådgivning inden for databeskyttelse særlig med fokus på forskningsområdet 
  • Ad hoc opgaver inden for databeskyttelsesområdet.



Kvalifikationer
Vi forventer, at du har/er:

  • Bestået forvaltningsret
  • Interesse for databeskyttelsesret
  • Gode skriftlige egenskaber
  • Analytisk sans
  • Selvstændig og handlekraftig.



Vi tilbyder

  • Et studierelevant arbejde med spændende opgaver og ansvar
  • Indflydelse på informationssikkerheden i Region Midtjylland
  • Mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praktiske løsninger
  • Opgaveløsning med rig mulighed for sparring med kollegaer
  • En attraktiv arbejdsplads med gode kolleger og et stærkt socialt sammenhold
  • Fleksibilitet i forhold til studie og eksamensperioder.


Arbejdstiden forventes for begge studentermedhjælperstillinger at være 1-2 dage ugentlig, afhængigt af dit skema og vores behov. 


Hvem er vi

Den Databeskyttelsesretlige Enhed varetager alle typer af databeskyttelsesretlige opgaver i Region Midtjylland.

Enheden er en del af Juridisk Kontor i  Regionssekretariatet, der varetager sekretariatsbetjening af regionsrådet og direktionen og har en koordinerende rolle i forhold til den samlede regionsadministration. Regionssekretariatet understøtter Region Midtjylland som en sammenhængende koncern.
Du kan læse mere om Region Midtjylland og Regionssekretariatet:
https://www.rm.dk/siteassets/om-os/organisation/organisationsplan/organisationsplan/1774-organisationsplan.pdf



Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg og efter aftale enkelte dage i Forskerrådgivningen på Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.
 

Ansøgningsfrist: 26. juni 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag 3. juli 2023.
 

Tiltrædelse: 15. august 2023 eller snarest muligt herefter.



Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Juridisk specialkonsulent Charlotte Lund Pallesgaard på tlf.: 2461 5208 for yderligere oplysninger.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/to-dygtige-og-engagerede-jurastuderende-med-interesse-for-databeskyttelse/crf4b5/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846560

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook