Torvene på Nytorv er ved at være gjort klar til årets Snapsting. Det betyder også, der bliver nogle trafikale ændringer i Viborg midtby.
Trafikken på Nytorv og Domkirkepladsen bliver i denne uge påvirket af Snapsting. Fra mandag den 14. juni klokken 20.00, er kørsel og parkering på Nytorv ikke muligt. Dette gælder til mandag den 28. juni klokken 20.00. Alle beboere og naboer får direkte besked i deres postkasse.
Afspærring sker i det nordvestlige hjørne af Nytorv, og naboer kan køre ud via St. Sct. Hans Gade, Kompagnistræde eller St. Sct. Mikkelsgade.
Fra torsdag den 24. juni laves der scene og overdækning til de efterfølgende koncerter foran Domkirken, og scenen fjernes igen tirsdag den 29. juni.
Kørsel på Domkirkepladsen er derfor ikke muligt i følgende tidsrum:
Torsdag den 24. juni klokken 8.00 til 20.00.
Fredag den 25. juni klokken 12.00 til søndag den 27. juni klokken 8.00.
Tirsdag den 29. juni tages scene og overdækning ned igen, og dette foregår i tidsrummet 8.00 til 16.00.
Gråbrødre Kirke Stræde og Skolestræde får ophævet ensretningen, og derfor skal omkørsel ske ad disse veje.
Yderligere ændringer
Hvis der kommer yderligere ændringer vil disse blive opdateret på Snapsting.dk, og derudover bliver der også orienteret på Snapstings Facebook-side.