BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en kirurg i maven, så se med her.
Vi søger en reservelæge, i et år, der brænder for kirurgi, og som vil lære om det karkirurgiske speciale, og blive en del af vores team. Specialet rummer stor tværfaglig samarbejde, åben og endovaskulær operationer og en patientgruppe, som også rummer bred intern medicin. Du vil få tonsvis af læring, som kan bruges uanset, hvilken karrierevej du vælger. Der er et stort fokus på uddannelse af yngre læger, hvor der lægges vægt på oplæring og god opbakning.
Stillingen er ledig fra 1. maj 2024 eller efter aftale på Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, der er udnævnt som Danmarks bedste mellemstore hospital fire gange, senest i 2023!
Om afdelingen
Karkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Viborg, er blevet en velfungerende og selvstændig afdeling, som er i stor udvikling.
Vi har tre specialiserede klinikker bestående af:
- En arteriel klinik, hvor der behandles al traditionel perifer karkirurgi (kronisk iskæmi + perifer aneurisme sygdomme) incl. carotis sygdomme og accesskirurgi (AV-fistler).
- Et tværfagligt sårcenter i karkirurgisk regi, som varetager de forskellige sår, men med særlige kompetencer i diabetiske, arterielle og venøse sår.
- En veneklinik som varetager behandlinger af varice sygdomme for hele regionen
Operationskapacitet:
Vi har vores almindelige operationsstue til åbne perifere operationer samt en hybridstue, hvor der foretages både endovaskulær -og åben kirurgi. Vi er på vej til udvidelse og dermed i gang med at bygge en ny interventionsstue til endovaskulær behandling. Desuden gør vi også brug af akutstuerne som deles mellem øvrige kirurgiske specialer.
Afdelingen modtager akutte patienter alle ugens 7 dage. Der er 2 vagtlag med vagt uden for tjenestested. Vi har 11 senge i sengeafsnittet inklusiv 3 sårsenge. Morgenkonferencen starter kl. 8:00 efterfulgt af røntgenkonference. Som reservelæge vil du indgå i bagvagtslaget, altid med en speciallæge bag dig. Der er aktuelt ansat 9 overlæger, 1 afdelingslæge og 5 uddannelseslæger.
Forskning:
På afdelingen har vi et velfungerende forskningscenter med en associated professor tilknyttet. Det er planen på sigt at forskningscenteret vil blive en universitetsklinik, og der vil være rig mulighed for at komme på mindre eller større projekter.
Hvad kan vi tilbyde:
- store muligheder for at blive oplært i den basale karkirurgi og få lært håndværket
- blive prioriteret til operationer
- del af et team, hvor du kan opnå stor selvstændighed med god opbakning
- et forløb i venecenteret med superviseret oplæring i behandling af varicer med muligheden for at blive selvstændig inden for området
- et forløb i sårcenteret, hvor vores dygtige sårlæger og sårsygeplejesker vil lære dig mere om behandling af sår
- systematisk oplæring i praktiske færdigheder herunder UL-skanning af arterier og vener
- du kan blive en del af de talrige forskningsprojekter på afdelingen
- morgenundervisning hver uge samt journal club hver tredje måned
- læge- og vejledermøde hver anden måned
- diverse relevante kurser, herunder kurser arrangeret sammen med AUH
- sociale arrangementer organiseret af afdelingen 3 gange årligt.
Hvad vi forventer:
- gå-på-mod
- engagement og vilje til at tage ansvar for egen læring
- gode sociale- og samarbejdsevner
- deltage i intern undervisning af læger, studenter og afdelingens øvrige personale.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Stillingen er med hovedtjenestested i Viborg.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Nathalie Grootenboer 78445619
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, dokumentation for uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 06.03.2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999102