BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre, at vores elever får den bedst mulige kontoruddannelse?
Hos os får du ca. 20 friske kolleger, som med hver sin faglige baggrund gør sit yderste for at gøre eleverne på Mercantec Business så dygtige som muligt. Vi uddanner unge og voksne inden for detail, handel, event og kontor, og vi mangler lige nu en kollega til undervisning på hovedforløbene inden for specialerne administration og offentlig administration.
Her skal du blandt andet undervise i:
- kommunikation og formidling
- lovgivning og myndighedsudøvelse
- Informationsindsamling og databehandling
- HR og personaleadministration
Ud over din undervisning kommer du også til at tage del koordineringen af hovedforløbene, netværk med arbejdsgiverne og enkelte tværgående opgaver i afdelingen.
På Mercantec Business planlægger og gennemfører vi undervisningen i professionelle læringsfællesskaber med åben dialog og kort afstand mellem idé og handling. Vi har et godt kollegialt miljø, hvor der er et højt humør, en stærk fællesskabsfølelse og top engagerede kolleger.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for offentlig administration, og at du via din erhvervserfaring har en bred og opdateret viden, som du kan formidle til vores elever. Du kan undervise i ovennævnte fagområder, og har gerne erfaring og/eller interesse inden for andre emner og områder.
Som person brænder du for at undervise og for at opbygge positive relationer med eleverne. Du er en inspirerende kollega, som har lyst til at indgå i et stærkt teamsamarbejde, og du har lyst til at deltage i den fortsatte udvikling af Mercantec Business.
Hvis du vil vide mere
Har du er blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere om stillingen og Mercantec Business, må du meget gerne kontakte uddannelsesleder Jan Salling på tlf. 2026 7710.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende aftale mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet.
Arbejdsstedet er Viborg.
Vi vil meget gerne modtage din ansøgning senest den 3. januar 2024. Vi regner med at afholde samtaler den 10. januar 2024.
Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset personlig baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Mercantec, H.C. Andersens Vej , 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955953