Underviser til erhvervsjura

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for erhvervsjura? Og har du lyst til at prøve kræfter med at formidle din viden til andre? Så er det netop dig, vi mangler til at undervise hold 2G på Midtbyens Gymnasium

2G's erhvervsjuraunderviser har travlt, og vi søger derfor en underviser til at overtage holdet i perioden 1. december 2023 til 31. maj 2024. Undervisningen er på C-niveau, og der er ca. 2 moduler á 70 minutter pr. uge + forberedelse. Reelt svarer det gennemsnitligt til 4.5 time pr. uge. Det er derfor en oplagt mulighed for, at du kan undervise sideløbende med anden beskæftigelse, studie el.lign.

Hvem er du?

Om du er ung eller gammel - høj eller lav er fuldstændig ligegyldigt. Det vigtigste er, at du er fagligt dygtig og en god formidler. Du har lyst til at arbejde med unge mennesker, og du har pædagogisk interesse. Du er kommunikativ og kontaktskabende, og du er god til at skabe relationer.

Uddannelsesmæssigt siger det sig selv, at du har en lang videregående uddannelse, som giver dig kompetence til at undervise i erhvervsjura. Alternativt er du studerende på 9. eller 10. semester på et relevant studie og ønsker at få undervisningserfaring sideløbende med, at du gør dit studie færdigt.

Nysgerrig?

Midtbyens Gymnasium er et nybygget, moderne gymnasium, som ligger midt i Viborg Baneby med bus og tog lige udenfor døren. Vi arbejder målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning, og det er derfor ideelt, hvis du kan bringe erfaringer fra den virkelige verden i spil i undervisningen. Som det eneste gymnasium i Danmark har vi jura som studieretningsfag, og du er derfor med til at sikre, at denne studieretning fortsat er en succes.

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Anita Thøgersen på 2013 0614.

Der er ansøgningsfrist den 26. november 2023, og vi vil gerne have din ansøgning elektronisk via linket "søg stillingen". Samtaler afholdes løbende.

Ansættelsen sker som timelærer iht. cirkulære om timelønnet undervisning. Timelønnen er pt. kr. 438,47 pr. times undervisning. Forberedelse er inkluderet i timelønnen.

Fra næste skoleår vil der være mulighed for at få flere hold og dermed flere timer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mercantec, Banegårds Alle , 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942878

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook