Unik mulighed: Overlund Skolegrund udbudt til salg

Foto: Viborg Kommune.
dato

Viborg Kommune har sat Overlund Skolegrund til salg, en imponerende 18.382 kvadratmeter stor grund med mange udviklingsmuligheder.

Salget skyldes, at Overlund Skole i 2024 flytter til det nyopførte Lysningen.

Borgmester Ulrik Wilbek håber, at køberen kan skabe et attraktivt boligområde, der gør hele Viborg mere attraktiv.

Køberen får mulighed for at udvikle et bæredygtigt boligområde, der udnytter Overlunds eksisterende kvaliteter. Med så meget plads er der mulighed for at realisere et visionært projekt, der kan omfatte tæt-lav boligbyggeri og lejligheder.

Ejendommen ligger centralt i Overlund, tæt på både Viborg midtby og naturen, hvilket gør den ideel til etablering af et boligområde, der kan forbinde nuværende og fremtidige beboere.

Frist for aflevering af tilbud er d. 23. februar 2024 kl. 12.00.


https://viborg.dk//om-kommunen/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/unik-mulighed-overlund-skolegrund-udbudt-til-salg-183138611154540/
Kilde: Viborg Kommune

Seneste på facebook