"Vær med til at gøre en forskel for psykiatriske patienter med rusmiddelafhængighed - Vi søger en afdelingslæge med udviklingspotentiale og vilje til at sætte sit eget præg på stillingen"

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

GENOPSLAG

Vil du være med til at gøre en vigtig forskel for psykiatriske patienter med rusmiddelafhængighed? I Regionspsykiatrien Midt søger vi en afdelingslæge, der kan se udviklingspotentiale i vores arbejdsopgaver og arbejdsgange, og som har mod på at sætte sit eget præg på stillingen. Er det mon dig?

Etablering af nyt team
Regionspsykiatrien Midt står over for den nye, spændende opgave at etablere et nyt behandlingstilbud til personer over 18 år, der kæmper med moderat til svær psykisk sygdom og samtidig rusmiddelafhængighed.

Dobbeltdiagnoseteamet skal dække Viborg, Skive og Silkeborg kommuner og organiseres med tilknytning til Klinik for Psykotiske Lidelser og ADHD Viborg-Skive.

Et job med mening – og mange muligheder
Patienterne skal tilbydes en tværfaglig tilgang, hvor der ikke udelukkende fokuseres på de sundhedsfaglige aspekter, men i høj grad også de socialfaglige aspekter.

Det gælder både farmakologisk behandling (abstinens- tvangsdæmpende, og substitutionsbehandling), terapeutisk behandling (MI- KAT- og DAT-behandling), socialfærdighedstræning og fysioterapeutiske tilbud. 

Vi glæder os over snart at kunne tilbyde et integreret behandlingstilbud tilpasset den enkeltes behov med lettere adgang til den rette hjælp. 

Det bliver en spændende proces, og til det har vi brug for fagpersoner, som har lyst til at gøre en forskel på området. Sammen med ledelsen, kommer du og resten af teamet til at sætte retningen, og i nogen sammenhænge må vi lægge skinnerne, mens vi kører.

Vær med til at skabe vores nye, kompetente fællesskab 
Fra politisk hold er der lagt en plan for gradvis inkludering af dobbeltdiagnosepatienter, hvilket også vil føre til en udvidelse af dobbeltdiagnoseteamet. 

Fra opstart den 1. september 2024 sigter vi efter at have et team bestående af: Speciallæge i psykiatri, psykolog, socialrådgiver, sekretær og 3 sygeplejersker, herunder en teamkoordinator.

Lidt om klinikken 
I klinikken har vi et godt arbejdsmiljø, som er præget af gensidig tillid, åbenhed, hjælpsomhed og en god portion humor. Vi prioriterer bl.a. at spise frokost sammen og deltage i fælles undervisning. 

Der er faste mødepunkter med afdelingens øvrige speciallæger, som er med til at sikre et godt samarbejde på tværs af klinikkerne.

Du vil blive tilbudt grundlæggende og løbende kompetenceudvikling – herunder e-læring og fysiske kurser og sidemandsoplæring, der gør dig klogere på området og sikrer dig den nødvendige viden. Som nyansat hos os tildeles du en mentor, og vi vil planlægge introduktion og oplæring ud fra dine behov og erfaring. 

Er du vores nye kollega? 
Vores ønskescenarie er at kunne ansætte en speciallæge i psykiatri på fuld tid, som kan indgå i bagvagtslaget (med et par døgnvagter pr. måned), men andet vil også kunne komme i betragtning.

Bor du i Østjylland, har du mulighed for de fleste dage at tage Psykiatribussen til og fra Viborg. Her starter arbejdsdagen i bussen, som kører fra Storcenter Nord i Århus kl. 7.30 og er retur kl. 15.30. Læs mere herom på https://www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/ansatte/generel-information/psykiatribus/psykiatribussen-viborg/

Spørgsmål?
Har du lyst til at høre mere om stillingen og stedet, er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Christina Thorup på tlf. 2134 5645 / 7847 4274 eller mail CHRITR@rm.dk eller oversygeplejerske Christina Nielsen på tlf. 4222 4259 eller mail CHSPRA@rm.dk.

Vi byder gerne på en kop kaffe og en snak om, hvorfor lige netop dette job er så spændende. 

Interesseret i stillingen?
Hvis ovenstående har fanget din interesse, og du har lyst til at tage del i vores udvikling og varetage en central rolle i vores nye team, så send os en ansøgning via linket med dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 15. august 2024. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Løn og ansættelsesvilkår
Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer i dagtimerne, og stillingen ønskes besat pr. 1. september 2024 eller snarest derefter. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Yngre Læger. Stillingen er omfattet af Ny løn.

Hovedtjenestested er i Viborg, mens mødeaktivitet/samtaler/andet kan forekomme andre steder i Regionen. Videokonference anvendes i stor udstrækning, når det er muligt.

Generelt er stillingen vagtbærende i det omfang, vi har behov for. P.t. med en vagtforpligtelse som bagvagt i aktuelt 12-skiftet vagtrul med en overlæge som beredskabsvagt.

Mere information
Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside.
Og du kan læse mere om dobbeltdiagnosetilbuddet på Region Midtjyllands intranet: https://psykiatri.intra.rm.dk/viden-praktisk/dobbeltdiagnoser/ eller kontakte Christina Spage Nielsen for flere oplysninger, hvis du ikke har adgang til intranettet.  

 

 

 

 

 

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Søndersøparken 1, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084546

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook